Mærsk koncernen går igennem en noget turbulent tid i øjeblikket, da blandt andet Den Grønne Ungdomsbevægelse sammen med klima- og Palæstina-aktivister har planlagt en lang række aktioner mod Mærsk.
‘I løbet af de næste 10 dage vil Mærsks kontorer samt nogle af de kulturelle institutioner, Mærsk har finansieret, være centrum for aktioner i flere europæiske storbyer. Kampagnen retter sig blandt andet mod Mærsks transport af våben til Israel og virksomhedens høje CO2-udledninger’, skriver de i en pressemeddelse.
De mange aktioner skulle blandt andet finde sted i København, Aarhus, Paris, Helsinki, Rotterdam, Stockholm og Berlin.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Her vil København udgøre et centrum for kampagnen, som sætter fokus på Mærsks bidrag til både klimakrisen og Israels krigsforbrydelser i Gaza, forklarer de videre.
Grundet de forventede uroligheder, har Mærsk bedt medarbejderen om at arbejde hjemmefra de næste ti dage, ifølge Presse-fotos.dks oplysninger.
Der befinder sig et gigantisk opbud af politipatruljer foran Mærsk, hvor der i alt skulle befinde sig 16 gruppevogne og som minimum tre hollændervogne.
Det er på nuværende tidspunkt usikkert, om demonstratiorne bliver gennemført, da politiet er kommet aktivisterne i forkøbet.
Politiet vil formentligt være at finde derude hele dagen og natten.
Stor afspærring i midtby: Politi og brandvæsen rykker ud




