Torsdag eftermiddag har en voldsom færdselsulykke fundet sted og derfor har vejen været helt spærret. Flere personer er kommet alvorligt til skade.
Politiet, beredskabet og mindst to ambulancer er hastet ud til meldingen om en ulykke på en landevej.
Ved ankomsten til stedet er det konstateret, at der er tale om et frontalt sammenstød, hvor to biler er kørt sammen.
Redningsmandskabet har fundet to personer, som er kommet slemt til skade.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Begge ambulancer er kørt til hospitalet med politieskorte og den ene af de to personer er i kritisk tilstand efter sammenstødet på landevejen mellem Munkebo og Kerteminde på Fyn.
Det fortæller indsatsleder ved Fyns Politi, Søren Sebelin, til fyens.dk
Indsatslederen kan dog ikke komme nærmere ind på de tilskadekomnes tilstand.
Vejen er fortsat delvist spærret og en bilinspektør er netop ankommet til stedet, skriver mediet.
Derfor er oprydningsarbejdet endnu ikke påbegyndt og beredskabet venter på, at bilinspektørens undersøgelser er færdige på stedet, så de kan få fjernet det forulykkede køretøjer og rydde op på kørebanen.



