Flere ambulancer til stede: Hovedvej helt spærret

Torsdag eftermiddag har flere biler været involveret i et færdselsuheld. Flere ambulancer er lige nu på stedet.

Et øjensynligt større færdselsuheld spærrer lige nu en hovedvej helt.

Billeder fra stedet viser, at minimum en bil ligger i grøften. Flere ambulancer befinder sig også på vejen, hvor også politi og brandvæsen er ankommet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Man er lige nu talstærkt til stede.

Til TV 2 Østjylland fortæller Anders Jensen, der er operationschef ved Beredskab og Sikkerhed, at man lige nu ikke er sikker på, hvor omfattende uheldet på Hammelvej ved Værum er.

‘Lige nu kan vi ikke bekræfte, hvor omfattende uheldet er. Derfor ved vi heller ikke, hvor mange biler, der præcist er involveret endnu,’ lyder det.

Han tilføjer dog, at der ingen fastklemte er.

På stedet ses også vejhjælp, der er i færd med at fragte de implicerede biler væk på et lad.

Det er endnu uvist, hvordan uheldet er sket.

Opdatering:

Presse-fotos.dk’s lokale udsendte på stedet oplyser, at vejen igen er åben og farbar for bilister.

En særdeles grov sag har noget sin afslutning i to meget foruroligende sager, hvor to forskellige mænd er blevet frihedsberøvet og udsat for overfald og psykisk krænkende hændelser undervejs i forløbet.