Don Ø med trist nyt

Illustrationsfoto.

Den benhårde forretningsmand og tidligere FCK-boss Flemming ‘Don Ø’ Østergaard har fået konstateret hudkræft – igen.

Det bekræfter den 81-årige ’Don Ø’ til B.T.

”Jeg har det stille og roligt, jeg konstaterer bare, at hudkræften er tilbage, og det kræver en operation, men jeg tror på, at lægerne er dygtige nok, og at det forhåbentligt går, som det skal,” siger han.

Selvom han har fået stillet en kræftdiagnose, holder den tidligere FCK-boss dog humøret højt.

”Jeg er ikke ved at dø for helvede,” tilføjer ’Don Ø’ til mediet og griner.

I næste uge skal han opereres for at få fjernet kræften, hvilket er noget, han ikke har erfaring med fra tidligere.

For fem år siden blev både næsen og ansigtet ramt af kræft, men dengang blev kræften ”klaret med strålebehandling,” fortæller han til mediet.

Denne gang slipper han dog ikke for en operation.

Tidligere har Flemming Østergaard fortalt, hvordan hans kræftsygdom fik ham til at se anderledes på livet.

Flemming Østergaard er tidligere formand for bestyrelsen i Parken Sport & Entertainment A/S.

Han er også kendt som ‘Don Ø’, et navn medierne først gav ham. Navnet opstod i et debatforum for FCK’s fanklub i slutningen af 1990’erne.

Senere satte det sig fast først i FCK-fankredse, derefter generelt i fodboldkredse, og til sidst blev det et almindeligt anvendt synonym i medierne.

Til sommer er det slut. Efter sommerens EM-sluturunde stopper U21-landstræneren Steffen Højer.