Sent mandag eftermiddag er flere af politiets patruljer ankommet til en vej i Ishøj. Både blod og en cykel ligger på vejen, hvor man har afhørt en bilist.
Adskillige politibetjente befinder sig sent mandag eftermiddag på en vej i Ishøj, hvor alt tyder på, at en cyklist er blevet påkørt.
På vejen ligger en mindre cykel som betjentene undersøger.
“Der er blod på vejen,” fortæller Presse-fotos.dk’s udsendte.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Billeder fra stedet viser, at en bilinspektør også er ankommet til Vejlebrovej. Deres opgave er blandt andet at bistå politiet med efterforskningen af alvorlige færdselsuheld.
Presse-fotos.dk’s udsendte tilføjer, at bilinspektøren både har undersøgt bilen og cyklen, samt taget billeder af dem.
Derudover lyder det, at føreren af bilen er blevet afhørt af politiet.
Intet er dog på nuværende tidspunkt bekræftet fra officielt hold.
Presse-fotos.dk har flere gange forsøgt at kontakte Københavns Vestegns Politi for at få uddybet hændelsen, de er dog ikke vendt tilbage på redaktionens henvendelser.
Det vides derfor ikke med sikkerhed, hvad der er sket på stedet eller hvad cyklistens tilstand er.
Jan, Fredrik og Jonas dømt efter voldsom kidnapning- skød 27-årig i ansigtet.






