En kendt dansker fortæller, at hun er blevet taget til gidsel i udlandet. Ifølge danskeren blev hun taget til gidsel med hensigt om at blive slået ihjel af over 100 landsbybeboere
‘Den 18. februar blev jeg taget som gidsel og truet med at blive dræbt under et voldeligt angreb,’ skriver hun og tilføjer:
‘Vi blev pludselig omringet og angrebet af mere end 100 landsbyboere med bevidst hensigt om at dræbe os. Jeg var vidne til, at to af mine medarbejdere, mine sikkerhedsvagter og et af vores børn med magt blev slæbt ud af vores bus af en pøbel og næsten blev slået ihjel.’
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er den kendte dansker og grundlægger af nødhjælpsorganisationen Land of Hope, Anja Ringgren Lovén, der har været ude for en yderst uhyggelig hændelse i Nigeria.
Det oplyser hun selv i en pressemedddelelse.
Anja Ringgren Lovén er især kendt for at redde heksebørn i Nigeria.
Hun forklarer, at hun og hendes medarbejdere blev omringet, da holdet var på vej ud til en af organisationens børns mor, der er kritisk syg og var blevet bragt til bedehuset.
‘Mens vi kørte til bedehuset, blev vi pludselig omringet og angrebet af mere end 100 landsbyboere med bevidst hensigt om at dræbe os,’ skriver hun og tilføjer:
‘Angrebet fandt sted i et lokalsamfund. Vi var på hjemmebesøg hos et af vores børn for at støtte hans mor. Hun var kritisk syg og var blevet bragt til et bedehus.’
Anja Ringgren Lovén oplyser, at sagen er blevet meldt til Nigerian Police Force, og at der forventes retsforfølgelse.
‘I lyset af den igangværende retlige proces er jeg ikke i stand til at give yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt,’ skriver hun videre og tilføjer:
‘Jeg retter min oprigtige tak til min kære ægtemand, den øverste traditionelle hersker, og til Nigerian Police Force for deres hurtige indgriben, som reddede vores liv. Jeg ønsker også at takke Danmarks Ambassade for deres støtte i denne ekstremt belastende tid.’
Anja Ringgren Lovén fortæller, at hun ikke vil afgive yderligere kommentarer, mens efterforskningen fortsætter.
Heksebørn er børn, der i Nigeria er blevet anklaget for at udøve heskeri eller sort magi.
Det er en anklage, der er baseret på overtro, religiøse forestillinger og fordomme i dele af det nigerianske samfund.
‘Hvert år bliver over 10.000 børn i Nigeria gjort til syndebukke og anklaget for hekseri, fordi det går de voksne dårligt,’ skriver Land of Hope blandt andet på organisationens hjemmeside.
Du kan læse opslaget fra Anja Ringgren Lovén her.

