En pakkebud afleverede en pakke med Barbiedukker til familiens hjem, men han gik ikke tomhændet derfra. Nu beviser et uhyggeligt billede, at det sidste den lille pige så var manden, der blev hendes morder
“En eller anden dækkede kameraet til, fordi de ikke ville have, at I ser det. Men gæt engang. Lyden kørte stadig, så I kommer desværre til at høre det,” sagde anklageren og tilføjede:
“I kommer til at høre, hvad en 113 kilo tung mand kan gøre mod et barn, der vejer 30 kilo.”
“Og når jeg siger, det er forfærdeligt, så mener jeg det. Jeg har gjort det her i 25 år, og jeg lover dig. Det er slemt.”
(Artiklen fortsætter under billedet)

Ovenstående citater er fra retten under drabssagen på den syvårige pige Athena Strand og sagt af anklager James Stainton, da det skulle bevises, at den i dag 34-årige Tanner Horner slog pigen ihjel.
Drabet på den lille pige skete tilbage i december 2022, da Athena Strand blev kidnappet fra sit hjem i Paradise i Texas af FedEx-chaufføren Tanner Horner, der netop havde afleveret Barbiedukker til familien, som senere skulle være den lille piges julegave.
Kort efter kidnapningen kvalte Tanner Horner den syvårige pige – og det er den rædselslyd, som anklageren i citaterne i toppen af artiklen taler om.
Det skriver Daily Mail.
Selv om drabet skete tilbage i 2022 er sagen først kommet for retten i Dallas i USA nu.
Tanner Horner har indtil nu fastholdt sin forklaring om, at han ved et uheld påkørte Athena Strand, hvorefter han gik i panik og tog hendes livløse krop ind i varevognen.
Men billedet, der nu er blevet delt i retten af, at pigen står oprejst og i live inde i varevognen, mens han kører bilen, river den forklaring i stykker.
Efter billedet blev vist, erkendte Tanner Horner, at han kidnappede den lille pige, da han skulle aflevere pakken og efterfølgende kvalte hende ihjel.
To dage efter bortførslen blev hun fundet død.
Tanner Horner risikerer nu dødsstraf, da retssagen foregår i Texas.
Forsvareren argumenterede dog for fængsel på livstid og fremhævede Tanner Horners diagnose aspergers.
I en erklæring har Athena Strands mor i forbindelse med tiltalen af hendes datters morder fortalt, at hun støtter dødsstraf:
“Jeg vil gerne takke storjuryen i Wise County for deres rolle i denne proces. Det var uden tvivl meget svært for mig at høre fakta og omstændighederne omkring min syvårige datters kidnapning og mord. Jeg vil have, at de ved, at deres arbejde er dybt værdsat,” forklarede moren Maitlyn Gandy og tilføjede:
“Jeg sætter pris på alles fortsatte støtte for at holde Athenas navn og minde levende. Tag venligst et øjeblik til at kramme dine børn og kære. Ingen er lovet en ny dag. Jeg støtter dødsstraf. Ved enhver domfældelse, der måtte komme. Hvert åndedrag, han tager, er et, min datter ikke gør.”
“Hvis jeg kunne sætte mig ned foran ham, ville jeg fortælle ham, at han er ingenting, men at Athena er absolut alt – og jeg vil sørge for, at alle i denne verden ved, at han er ingenting, og at hun er alt,” sagde moren ifølge Daily Mail.
