Flere borgmestre i De Konservative lægger pres på deres formand, Mona Juul.
De Konservatives formand ville ikke gøre Mette Frederiksen til statsminister før valget, men det kan hun ende med at blive nødt til.
Flere prominente profiler i partiet forsøger nemlig at lægge pres på deres formand, så hun gør, som de ønsker.
Det skriver Jyllands Posten, der har talt med flere af partiets borgmestre.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Her bliver der fortalt, at Mona Juul bør indgå i en midterregering.
De fremtrædende medlemmer i partiet fortæller, at de hellere ser De Konservative der end i opposition.
“Jeg har lige skimtet med et halvt øje, hvad borgmestrene siger. De siger jo, det er fint, at jeg afsøger det og så videre, og det er jeg helt enig i,” siger hun til DR.
Mona Juul understreger videre, at hun stadig går efter en blå regering.
Jan Riber Jakobsen, konservativ borgmester i Aabenraa, melder klart ud, at han er fortaler for at gå i regering.
Ikke den eneste
I alt fem konservative borgmestre, som Jyllands Posten har talt med ser hellere, at De Konservative søger indflydelse på midten og går i regering, end de skal være opposition igen.
Jan Riber Jakobsen kan også godt se for sig, at regeringen kan spænde hele vejen frs Konservative til SF.
“Jeg ser en fempartiregering for mig, selvom det sjældent er set. Det, jeg havde tænkt mig, var S-SF-M-V-K. Jeg synes, det er lidt ærgerligt, at SF er kravlet så langt op i træet,” fortæller han til mediet.
SF har flere gange fuldstændig afvist at indgå i en regering, der går henover midten.
Mediet har også snakket med den politiske ordfører i Det Konservative Folkeparti, Mette Abildgaard, der fortæller, at man er meget langt fra en mulig regering, hvor både Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti indgår.
“Vi må se, hvad vi kan få af borgerlige indrømmelser,” siger hun.
Hun slår også fast, at Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti vil meget forskellige ting.
