Brøndby ydmyget af FCK på hjemmebane

Det var envejstrafik gennem hele kampen på Brøndby Stadion, hvor FCK var på besøg. Løverne bed virkelig fra sig og kampens anden halvleg bød på flere mål og endte med 3-0 til københavnerne.

Søndagens kamp betyder også, at Brøndby IF har hele ni point til førstepladsen og må i stedet rette blikket mod pokalturneringen.

Jordan Larsson, Victor Froholdt og Gabriel Pereira kom alle på måltavlen i dagens derby og det er Jordan Larssons fjerde mål i fire kampe.

Det første mål kom i første halvleg og Brøndby IF begyndte da at vise bedre spil efter målet, men efter pausen var der ikke meget at gøre og FCK kunne juble hele to gange i anden halvleg.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Udover håneretten over rivalerne fra Vestegnen, var der også meget på spil i tabellen. Københavnerne har nu sendt Brøndby ud af kampen om guldet.

Der var ingen fans fra FCK på Brøndby Stadion, men de mange brøndbyfans gjorde alt de kunne for at motivere hjemmeholdet.

På trods af flere gode aktioner i løbet af kampen, kæmpede Brøndby IF med skarpheden. Det gjorde også, at de ikke fik scoret på sine chancer og må nu forlade banen med et stort nederlag i baggagen.

Nu ligger FCK stadig på førstepladsen og har fire point ned til FC Midtjylland, som møder AGF om får timer.

For Brøndby er det nu en kamp om at vinde bronze, hvor de har to point ned til Randers.