Brøndby-fans involveret i kollision efter kamp

Flere Brøndby-fans har været involveret i et færdselsuheld i et stort kryds på den københavnske vestegn

Mandag aften klokken 21.48 har Københavns Vestegns Politi sammen med brandvæsenet modtaget en anmeldelse om et sammenstød i krydset mellem Vallensbækvej og Vallensbæk Torvevej i Vallensbæk.

Ifølge den indledende anmeldelse er der tale om to personbiler, der er stødt frontalt sammen i krydset.

‘Alle er selv kommet ud, en del væske og vragdele i krydset,’ lyder det i anmeldelsen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her holder de to ødelagte biler

Presse-fotos.dks udsendte oplyser, at i alt seks personer har siddet i de to køretøjer. Flere af dem var iført Brøndby-trøjer og kommer fra den netop overståede Brøndby-Lyngby-kamp på Brøndby Stadion.

“De to personbiler er kørt ind i hinanden midt ude i krydset. Brandfolk er gået i gang med at skubbe dem væk og ind til siden – men dele af krydset har været lukket ned,” siger vores udsendte.

Der er ikke sket alvorligt personskade under sammenstødet.

Se flere billeder under her:

Presse-fotos.dk har været i kontakt med en anklager hos Københavns Vestegns Politi, der kan fortælle om en 13-årig pige, som endte i et sandt mareridt. Det skete, efter hun kom i klørene på 28-årige Abdallah.