Bil ruller rundt og lander i grøft: Mand alvorligt kvæstet

Søndag rykkede politiet og akutberedskabet ud til en alvorlig ulykke. Nu er der nyt om de involveredes tilstand.

Søndag formiddag hastede redningsmandskabet ud, da der kom melding om en alvorlig ulykke. En bil var rullet rundt flere gange og landet i grøften.

Ved ankomsten til stedet fandt redningsmandskabet en tysk mand, som var kommet alvorligt til skade.

Det fortæller vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi Eli Gejsing til JydskeVestkysten.

(Artiklen fortsætter under billedet)

“Man har rullet rundt i bilen, fået nogle skader og er kørt på sygehuset. Der er tale om alvorlig personskade”, fortæller vagchefen om ulykken, som fandt sted på Nymindegabvej ved Outrup tæt på Varde.

Mandag morgen oplyser politiet, at manden fortsat er indlagt, men overlever ulykken.

Samme dag er en massiv udrykning sendt ud til et hus, hvor der er udbrudt flammer. En familie og deres hund har været fanget i flammerne.