Kastanjemanden er havnet på Belarus’ liste over forbudte bøger. Myndighederne mener, at krimien kan true landets nationale interesser.
Den danske bestsellerkrimi Kastanjemanden er nu havnet på en officiel liste over forbudte bøger i Belarus.
Myndighederne i landet vurderer simpelthen, at Søren Sveistrups succesroman kan skade statens nationale interesser.
Bogen, som senere blev til en international Netflix-succes, er blandt 17 nye titler, der ifølge den belarusiske avis Nasha Niva er blevet stemplet som samfundsskadelige.
Dermed er antallet af forbudte titler på listen steget til 258.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Det skriver DR.
De belarusiske myndigheder begrunder ifølge avisen beslutningen med, at bøgerne er ‘i stand til at skade vores lands nationale interesser’.
Hvorfor netop Kastanjemanden er blevet udvalgt, står dog uklart. Ifølge den danske afdeling af ytringsfrihedsorganisationen PEN har myndighederne ikke givet nogen konkret forklaring.
Kalder det vestligt propaganda og moralsk forfald
PEN vurderer dog, at bogens beskrivelser af vold, overgreb og børn kan spille ind i den fortælling, som regimet ofte bruger om Vesten som moralsk forfaldent og dekadent.
Søren Sveistrup selv reagerer med både overraskelse og bekymring over forbuddet.
“Jeg bliver selvfølgelig også som forfatter ærgerlig og syntes, det er bekymrende. Det synes man altid, når ytringsfriheden bliver trådt på,” siger forfatteren i et interview i DR-programmet K-Live.
Han mener dog ikke, at bogens brutalitet alene forklarer beslutningen. I stedet peger han på den voksende kulturpolitiske konflikt mellem Vesten og Belarus samt Rusland, hvor vestlige produkter og kultur i stigende grad møder modreaktioner.
Forfatteren afviser samtidig, at Kastanjemanden bør reduceres til blot at være en voldelig krimi.
Ifølge ham rummer historien også en tydelig kritik af svigt, magtmisbrug og offentlige institutioner.
Netop den samfundskritik kan være en del af forklaringen, vurderer også PEN, som peger på, at bogen stiller spørgsmål ved myndigheders handlinger og systemers ansvar.
Sagen kommer samtidig, mens opfølgeren til Kastanjemanden aktuelt er blevet filmatiseret til streaming.
For Søren Sveistrup er sagen først og fremmest en påmindelse om betydningen af ytringsfrihed og fri adgang til litteratur.
“ Når sådan noget her kommer op, så synes jeg, det er en påmindelse om, at vi skal værne om det, som vi har, og hylde den ytringsfrihed og den litteratur, som vi må have i Danmark og andre vestlige lande,” siger han i interviewet.
