Hvis held i uheld skulle beskrives med ét billede, ville det være et billede af Genesis Owusu på Roskilde Festivals Lagune-scene fredag aften.
For han stod her nemlig kun ved et uheld, da han blev hentet ind som erstatning for den britiske rapper Jim Legxacy.
Og selvom det selvfølgelig altid er ærgerligt, når et annonceret navn må aflyse sin koncert, var der næppe nogen i teltet, der ærgrede sig undervejs.
Den ghanesisk-australske rapper og sanger trådte ind på scenen som en revolutionær kommandør og løsnede ikke grebet om hverken publikum eller alverdens undertrykkere på noget tidspunkt.
(Artiklen fortsætter under boksen)
Genesis Owusu – Lagune, Roskilde Festival
Elon Musk, Donald Trump, Andrew Tate, Israels regering.
De fik alle sammen en over nakken, da Genesis Owusu gik på scenen iført et outfit tydeligt inspireret af afrikansk kultur og revolutionær symbolisme.
Kun flankeret af en trommeslager formåede han at udfylde hele scenen og kommandere hver og én af tilskuerne i teltet.
Fra scenen kæmpede han en indædt kamp for alle verdens undertrykte folk fra minerne i Congo til ruinerne i Gaza.
Og han gjorde det med så stor en overbevisning, at man næsten havde fornemmelsen af, at han kunne redde hver eneste lidende sjæl på egen hånd.
ANMELDELSE: Tessa, okay?
ANMELDELSE: Wolf Alices genrekavalkade var som skabt til Orange Scene
ANMELDELSE: ‘Prøv at se det her kålhoved nu’Balancegang i verdensklasse
Der findes mange dygtige rappere og mange stærke sangere i verden, men få mestrer begge discipliner, som Genesis Owusu gør det.
Hans mangesidige talent kommer ligeledes til udtryk i det væld af genrer, der udgør ikke blot hans seneste skive ‘Redstar Wu & the Worldwide Scourge’, men hele hans imponerende bagkatalog.
Under fredagens koncert fandt den 28-årige artist den perfekte balance mellem de forskellige ender af det musikalske kompas, der udgør Genesis Owusu.
Fra krigerisk politisk rap på ‘The Worldwide Scourge’ over synth-tung dance-punk på ‘Stampede’ til smørblød neo-soul på ‘Hellstar’.
Sættet var fyldt med lækre transitions mellem numre – og endda en finurlig brug af Vanessa Carltons ‘A Thousand Miles’ som intro til ‘WUTD’.
Owusu fornyede konstant sin lyd og stemningen i teltet undervejs, så ikke en eneste del af koncerten blev trukket i langdrag.
Lagune-scenens publikum missede måske legendariske David Byrne på Arena, men i stedet var de vidne til en magisk oplevelse, der var mere end bare endnu en festivalkoncert.
