Flygtede ud gennem vindue: Adskillige evakueret

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Flere beboere er blevet evakueret, efter der onsdag aften er udbrudt brand i en lejlighed. En mand er blevet kørt på hospitalet.

En dramatisk situation udspillede sig onsdag aften på Plumsgade i Odense, hvor der udbrød brand i en lejlighed.

Det oplyser Fyns Politi.

Politiet og redningsberedskabet modtog anmeldelsen om branden klokken 22.03, hvorefter politi, brandvæsen og sundhedspersonale blev sendt til adressen.

Ifølge politiet lykkedes det beboeren i den ramte lejlighed at komme ud gennem et vindue. Han blev efterfølgende kørt til Odense Universitetshospital til nærmere undersøgelser.

Ifølge politiet vurderes manden at være uden for livsfare.

Adskillige beboere blev evakueret fra ejendommen, og kommunen sørger for genhusning af de berørte.

Politiet har endnu ikke fastslået årsagen til branden. Den forventes først at kunne klarlægges, når der er foretaget nærmere undersøgelser i løbet af de kommende dage.

Se også
Lille dreng analvoldtaget igen og igen og igen

Annonce
Annonce
Annonce