Der er sket et voldsomt færdselsuheld.
Søndag aften er der sket et solouheld.
En bil har ramt autoværnet på en større strækning i det midtjyske.
Presse-fotos.dks udsendte fortæller fra stedet at både ambulance og lægebil ankom og forlod stedet i kørsel 1.
Kørsel 1 er den hurtigste form for udrykningskørsel.
Airbag er blevet udløst i bilen, og den har modtaget massive skader fortil – ligesom det tydeligt kan ses på autoværnet, at der har været fart på forud for uheldet.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Uheldet er sket på Rute 13, i nordgående retning fra Vejle mod Viborg, nærmere bestemt mellem Grundvad og Birgittelyst.
Det er endnu uklart, om nogen personer er kommet til skade i forbindelse med sammenstødet, og der er foreløbig ingen oplysninger om, hvad der forårsagede, at bilen ramte autoværnet.
Trafikken kan være påvirket, mens beredskabet arbejder på stedet.




