Alvorlig ulykke koster en person livet

​Myndighederne arbejder stadig på stedet på Munkebjergvænget i Odense i forbindelse med en arbejdsulykke ved et byggeri på en beboelsesejendom.

En mand fra Fyn har mistet livet i ulykken, og der ud over er to personer meget let tilskadekomne. De pårørende er underrettet.

Sådan skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse om sagen.

I forhold til ulykken er arbejdstilsynet tilkaldt og arbejder på stedet sammen med efterforskere fra Fyns Politi med henblik på at klarlægge omfang og årsag. Dette arbejde kan tage lang tid, men det ligger fast, at ulykken er sket i forbindelse med arbejdet på bygningen, skriver de og fortsætter:

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Svalegangen faldt ned her.

Myndighederne har afklaret, at der ingen fare er for beboerne i de øvrige relaterede bygninger, hvorfor disse roligt kan benytte deres boliger, som de plejer.

Alle beboere fra den beskadigede ejendom er evakueret og efter afhøring af politiet, er de kørt til evakueringscenteret på Niels Bohrs Allé 210 i Odense. Beboerne bliver her vejledt vedr. mulighederne og behovet for genhusning, ligesom der vil være mulighed for krisehjælp.

Evakueringscentret vil være åbent indtil videre. Er man i tvivl, kan man altid kontakte politiet på 114.

Der bliver nu arbejdet på at gøre adgangsvejene til og forholdene i bygningen sikre.

Politi og beredskab vil være tilstede på ulykkesstedet et stykke tid endnu, skriver de.

Det er et velkendt fænomen på vejene: bilister, der bruger mobil bag rattet. Nu afslører en færdselsbetjent, hvordan han spotter det.