Fredag eftermiddag i den københavnske solskin foregår en større fredagsbøn blandt muslimer midt på Rådhuspladsen i København. Vejdirektoratet advarer i den forbindelse mod mulighed for trafikal kaos
“Der er flere hundrede personer herinde, der sidder og foretager bøn. Samtidig er der en masse taler på et sprog, jeg ikke lige kender.”
Sådan siger Presse-fotos.dks udsendte om et stort fremmøde og en demonstration fredag eftermiddag på Rådhuspladsen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge arrangørerne bag demonstrationen, der er startet klokken 14.00, er det en fredagsbøn under Ramadanen, der er til støtte for Palæstina.
‘I denne Ramadan fortsætter de tragiske overgreb og drab på befolkningen i Palæstina og har nået forfærdelige højder. Derfor samles muslimske menigheder på Sjælland endnu en gang for at stå sammen og vise vores støtte til vores palæstinensiske søskende,’ lyder det i beskrivelsen for begivenheden.
‘Alle er velkomne – også vores ikke-muslimske medborgere, der ønsker at vise deres støtte,’ lyder det videre.
Beskeden om støtte til Palæstina refererer til krigen i Gaza mellem terrororganisationen Hamas og Israel. Krigen brød ud efter 7. oktober massakren i Israel tilbage i 2023, hvor mange hundrede israelske civile blev dræbt og lemlæstet.
Efterfølgende gik Israel til modangreb på Hamas i Gaza – en krig, der stadig raser i dag. Krigen har kostet tusindvis af palæstinensere livet.
På Vejdirektoratets trafikkort fremgår demonstrationen samtidig, og her advarer myndigheden mod mulighed for trafikal kaos.
‘Fra Den Røde Plads via Nørrebrogade – Blågårdsgade – Blågårds Plads. Demonstration, Pas på,’ skriver Vejdirektoratet.
Det er uklart, om det er demonstrationen fra Rådhuspladsen, der altså senere bevæger sig mod Nørrebro.
Vejdirektoratet oplyser, at den trafikale kaos forventes afsluttet omkring fredag klokken 17.00.
Se flere billeder fra Rådhuspladsen under her:








