Afgået ved døden: Kvinde ramt af lastbil

Torsdag skete der en alvorlig påkørsel, hvor en kvinde var kommet til skade. Nu kan politiet oplyse, at kvinden er afgået ved døden.

Politiet, beredskabet og ambulancereddere rykkede massivt ud i København da man fik melding om en kvinde, der var kommet til skade.

Kvinden var gået ud foran en lastbil, da hun ville krydse vejen.

Det fortæller vidner, som overværede den tragiske ulykke mellem Nielsine Nielsens Vej og Tuborgvej i Nordvest.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Vidner fortæller, at trafikken stod helt stille, da der var meget kø på strækningen. Da alt stod stille gik den ældre kvinde ud på vejbanen for at komme over på den anden side.

Ved at gå ud foran lastbilen, var kvinden kommet væk fra chaufførens synsfelt. Da der kom skub i trafikken igen kørte lastbilen frem og ramte kvinden.

Hun blev hastet på hospitalet i kritisk tilstand og er senere afgået ved døden.

De pårørende er underrettet.

Samme dag er politiet, beredskabet og ambulancereddere kommet ud til et alvorligt uheld. Flere biler er kært sammen og har ramt vejskilte.