Den populære bookingside melder om et større databrud, der kan have lækket navne og reservationer, lyder det.
Mange kunders navne og reservationer kan lige nu være i hænderne på ‘uautoriserede parter’.
Sådan lyder det fra en populær bookingplatform, der advarer kunderne.
Det sker, efter at platformen havde fundet noget suspekt aktivitet, der involverede en uautoriserede tredjepart, der skaffede sig adgang til flere gæsters oplysninger.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det drejer sig om platformen Booking.com, skriver det engelske medie The Guardian.
Firmaet skriver ikke, hvor mange gæster der er berørte af databrudet. De understreger dog, at kortoplysninger ikke er blevet delt.
Hackerne har dog haft adgang til “visse bookingoplysninger”, der har været knyttet til tidligere reservationer, lyder det.
Booking.com understreger dog til The Guardian, at problemet er blevet løst, og dem, der er berørte af hackerne, er blevet informeret.
‘Da vi opdagede aktiviteten, handlede vi øjeblikkeligt. Vi har opdateret pinkoden for reservationerne og informeret vores gæster,’ lyder det ifølge mediet.
Det vides ikke, om det er bestemte nationaliteter, der er blevet ramt, herunder om der er danskeres oplysninger, der er blevet tilgået.
Det er dog ifølge mediet langt fra første gang, at Booking.com oplever problemer.
Ifølge The Guardian har platformen været udsat for en stor mængde af fusk i deres online bookingsystem, hvor udlejere bad om at få indbetalt store summer, før gæsternes rejse.
