Politiaktion på Vestegnen: 26-årig fængslet

Video fra adressen, hvor politiets teknikere arbejdede torsdag eftermiddag. Video: Presse-fotos.dk

Politiets teknikere har været godt i gang på den 26-åriges adresse efter anholdelsen af ham.

En 26-årig mand er blevet varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for narkohandel.

Manden blev anholdt onsdag eftermiddag efter en målrettet politiindsats.

I forbindelse med anholdelsen fandt politiet både hash, kokain og kontanter.

Det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet teknikere har været i fuld sving ved den sigtedes adresse torsdag.

“Manden blev anholdt i går eftermiddag på baggrund af godt efterforskningsarbejde,” oplyser anklager Albert Taleshan fra Københavns Vestegns Politi.

Anholdelsen er fundet sted i Ballerup på Vestegnen.

Den 26-årige har erkendt sigtelsen.