Danskerne hamstrer rejser: Salg eksploderer hos Spies

Danskerne skynder sig at booke ferier, og det kan de mærke hos rejseselskabet Spies.

Rejseselskabet har i ugens første tre dage oplevet en stigning på hele 58 procent i antallet af bestillinger sammenlignet med samme periode sidste år.

Det skriver B.T.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Dansker skynder sig at bestille rejser i frygt for en inflation i priserne. (Illustrationsfoto).

“Det er en ekstrem stor stigning, så det er noget, vi har studset over,” siger kommunikationschef Sofie Lund, til mediet.

En mulig forklaring er bekymring for stigende priser på rejser, efter at brændstofpriserne er steget markant i kølvandet på spændinger i Mellemøsten.

Konflikten påvirker blandt andet trafikken gennem Hormuzstrædet, hvor en stor del af verdens olie normalt passerer, og det kan presse priserne yderligere op.

Hos Spies kan man dog ikke slå fast, hvad der præcist driver stigningen.

»Jeg kan ikke sige præcist, hvorfor der er den her store stigning, men jeg kan forestille mig, at flere har tænkt, at nu skal rejsen sikres, inden prisen stiger endnu mere,« siger Sofie Lund.