Mor skudt otte gange i hovedet på åben gade

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge politiet har en nu 63-årig mand skudt og dræbt sin ekskone på åben gade. De to har fem børn sammen. Detaljerne fra sagens anklageskrift vidner om, at det skrækkelig drab skete efter længere tids frygt.

‘Mandag eftermiddag er en kvinde afgået ved døden, efter hun er blevet ramt af skud. Siden da har politiet været massivt til stede i området.’

Sådan skrev vi om aftenen den 16. juni 2025, da politiet var i gang med at fjerne afspærringerne efter drabet.

En dengang 61-årig mand var allerede her i politiets varetægt for at stå bag drabet. Han havde otte minutter efter skyderiet henvendt sig til politiet på Bellahøj Politistation.

Presse-fotos.dk har fået aktindsigt i sagens anklageskrift, der vidner om, at manden angiveligt flere gange inden drabet tog kontakt til sin ekskone.

Manden havde ellers et tilhold, der skulle forhindre, at han kontaktede hende.

(Artiklen fortsætter under billederne)

Billedet her er taget den 16. juli 2025, kort tid efter drabet – du kan se en video af politiets tilstedeværelse øverst i artiklen.
Store afspærringer efter drabet – du kan se flere billeder nederst i artiklen.
Se også
Kvinde likvideret på åben gade – nu ophæver politiet afspærring
Se også
Kvinde slået ihjel her: Politiet massivt til stede lørdagen igennem

Var bange for sin eksmand

Vi har tidligere i vores dækning af sagen beskrevet, at den dræbte kvinde og den tiltalte eksmand havde været fra hinanden i flere år, inden drabet skete.

Af anklageskriftet fremgår det, at han siden slutningen af marts 2022 havde været underlagt et tilhold, der forbød ham at kontakte hende.

Sagens anklager fremlagde under sagens grundlovsforhør i 2025, at manden har været truende, psykisk uligevægtig og tidligere har været indlagt på en psykiatrisk afdeling.

Minimum et af eksparrets børn i alt fem børn har tidligere udtalt, at moren var bange for sin eksmand.

Sagens anklageskrift beskriver, at han seks gange i løbet af februar, marts og maj i 2025 kontaktede ekskonen på trods af tilholdet.

Omkring klokken 23.40 den 10. maj sidste år bankede han blandt andet på hendes rude og sagde:

“Du er min kone” og “du kommer til at fortryde det” eller lignende, fremgår det af anklageskriftet.

Den 16. juni 2025 kontaktede han hende igen, da drabet skete.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Adskillige betjente var på stedet i timerne efter drabet.

Skudt ti gange

Ifølge sagens anklageskrift skete drabet på åben gade omkring klokken 13.10 på Hyrdevangen i Brønshøj efter forudgående planlægning.

Her skulle den tiltalte angiveligt have skudt sin ekskone ti gange med en 9 millimeter pistol af mærket Glock.

Kvinden blev ramt en gang i ballen, en gang i hånden og otte gange i hovedet, hvilket dræbte hende.

Den 63-årige mand er ligeledes tiltalt for flere gange at have forsøgt at anskaffe sig en pistol i perioden fra april 2025 indtil drabet skete.

Mandens forsvarer, Finn Bachmann, har tidligere oplyst, at den 63-årige nægter sig skyldig i drab. Han har dog tilstået at have skudt, men mener, at han har skudt en anden end ekskonen.

Under en tidligere afhøring af politiet forklarede han, at han skød mod “en satan med horn i panden og en slange i munden”.

Den tiltalte mand, der er fra Kuwait, sidder i skrivende stund indsat på en psykiatrisk afdeling.

Retssagen startede i torsdags ved Retten i Frederiksberg. Både den tiltalte 63-årige mand og den dræbte kvinde er beskyttet af et navneforbud.

Der er afsat fem retsdage til drabssagen.

Der nedlægges påstand om udvisning af Danmark med et indrejseforbud for bestandigt, fremgår det af anklageskriftet.

Annonce
Annonce
Annonce