Smider gigantisk USA-bombe: Kæmpe tilbud for at afslutte Ukraine-krigen

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Lørdag formiddag har Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, smidt en stor bombe i forhandlingerne om afslutning af Ukraine-krigen. Det er første gang, at det spørgsmål nogensinde er blevet rejst

Ukraine-krigen rammer nu snart dens sjette år og har haft helt enorme menneskelige- og økonomiske konsekvenser.

Europa er blevet kastet ud i den værste sikkerhedssituation siden Anden Verdenskrig, og krigen er kun eskaleret siden dens begyndelse.

Indtil nu har der ikke været nogle seriøse muligheder for at afslutte kampene, men et tilbud fra USA kan nu måske ændre på det.

(Artiklen fortsætter under billederne)

Zelenskyj på Folketingets talerstol i onsdags
Presse-fotos.dk har i den seneste periode fulgt den ukrainske hær på en hemmelig lokation i Ukraine – her har vi blandt andet set soldaterne træne
Se også
Løkke: Afviser at svare på følsomt spørgsmål om Zelenskyj og Nord Stream
Se også
Mette Frederiksen sender klar besked inden vigtigt topmøde: Putin får hårde ord med på vejen

Under forhandlinger om krigen i Ukraine har USA’s delegation nemlig spurgt, om Ukraine vil opgive regionen Donbas, hvis landet til gengæld bliver medlem af forsvarsalliancen Nato.

Det fortæller den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Amerikanerne rejste et spørgsmål: “Hvad hvis Ukraine bliver medlem af Nato? Vil Ukraine så trække sig fra Donbas?”

– Det er første gang, at det spørgsmål er blevet rejst, siger Zelenskyj.

Han tilføjer, at Ukraine drøfter “specifikke sikkerhedsgarantier fra Nato og EU”, og hvis de vestlige lande bekræfter garantierne, “så vil jeg spørge det ukrainske samfund, hvad det tænker”.

– Accepterer vi det eller ej? Jeg har ikke ret til at træffe den beslutning selv, siger Zelenskyj.

Ifølge AFP kom udtalelsen fra Zelenskyj allerede fredag, men medierne har ikke haft tilladelse til at offentliggøre dem før lørdag.

Det er uklart, præcis hvornår amerikanerne rejste spørgsmålet om en ukrainsk opgivelse af Donbas.

Men udmeldingen fra Zelenskyj kommer efter en uge med forhandlinger og møder om Ukraine-krigen i flere lande.

Delegationer fra både Ukraine, Rusland og USA var tirsdag og onsdag samlet i De Forenede Arabiske Emirater for at forhandle om Ukraine-krigen.

Torsdag rejste USA’s udsendinge Jared Kushner og Steve Witkoff videre til Rusland, hvor de mødtes med den russiske præsident, Vladimir Putin.

Derefter fortsatte Kushner og Witkoff til Dublin, hvor de holdt møde med Zelenskyj, som var i den irske hovedstad i forbindelse med et topmøde i Det Europæiske Politiske Fællesskab.

Ukraine har hidtil afvist at opgive territorium i forbindelse med en eventuel fredsaftale med Rusland.

Under præsident Donald Trump har USA hidtil afvist at støtte et ukrainsk Nato-medlemskab som led i en fredsaftale.

Donbas ligger i det østlige Ukraine og udgøres af oblasterne Luhansk og Donetsk.

RITZAU

Annonce
Annonce
Annonce