Jonas Vingegaard vil gerne have mere tid hjemme hos familien og færre uger væk på højdetræningslejr. Men hvis den danske Tour de France-stjerne vil helt til tops i cykelsporten, er der noget, han bliver nødt til at forstå.
Det mener den tidligere cykelstjerne Michael Rasmussen, der nu retter en skarp kritik mod den tilgang, som Jonas Vingegaard og hustruen Trine Marie Vingegaard har givet udtryk for.
Kritikken handler om et spørgsmål, der kan få stor betydning for Vingegaards sportslige ambitioner: Hvor meget skal man egentlig ofre for at vinde Tour de France?
Det skriver Ekstra Bladet.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Familien Vingegaard har tidligere argumenteret for, at færre dage på højdetræningslejr og mere tid hjemme i Glyngøre kan være den bedste løsning for Jonas.
Trine Marie Vingegaard forklarede i et interview med Viaplay i slutningen af juli, at hendes mand er introvert og ikke bryder sig om de mange rejsedage.
Hun pegede samtidig på muligheden for at bruge et højderum derhjemme, så Jonas kan træne under de rette forhold uden at skulle rejse væk fra familien i længere perioder.
Men den tankegang falder langt fra i god jord hos Michael Rasmussen.
I det seneste afsnit af Viaplays Sportstalk langer den tidligere cykelrytter ud efter familiens tilgang. Han mener, at der er en afgørende misforståelse i Glyngøre om, hvad der skal til, hvis Jonas Vingegaard skal have de bedste muligheder for at vinde Tour de France.
Handler om mere end Jonas Vingegaard
Ifølge Rasmussen handler det nemlig ikke kun om, hvordan Vingegaard selv har det bedst. Det handler også om at få hele holdet til at trække i samme retning.
Han understreger, at en kaptajn ikke kan forvente, at holdkammeraterne bruger fire uger på højdetræningslejr for at optimere hans form, hvis han ikke selv er villig til at gøre det samme.
I cykelsporten skal man ifølge Rasmussen gå i krig sammen, og det kræver, at kaptajnen også tager sin del af de fælles ofre.
Det er netop her, han ser den store fejl i familiens ræsonnement. Hvis Vingegaard vil have fuld opbakning fra sine holdkammerater, må han også selv gå forrest og være villig til at gennemføre den samme krævende forberedelse.
Rasmussen mener med andre ord, at det sender et forkert signal, hvis hjælperytterne skal indordne hele deres tilværelse efter kaptajnens ambitioner, mens kaptajnen selv vælger de dele af forberedelsen fra, som han ikke bryder sig om.
Bausager bakker op om kritikken
Michael Rasmussen er ikke den eneste, der har sat spørgsmålstegn ved familiens tilgang.
Også cykeleksperten Per Bausager har tidligere kritiseret tanken om, at Jonas Vingegaard kan nøjes med at møde op til det afgørende løb, mens resten af holdet har gennemført de hårde forberedelser sammen.
(Artiklen fortsætter under billedet)
I en klumme på Feltet fremhævede Bausager, at et cykelhold skal kunne holde sammen gennem tre ugers ekstrem fysisk og mental belastning.
Det kræver ifølge ham, at rytterne har delt både ubehaget, ofrene og disciplinen allerede inden løbet.
Hans pointe er, at hjælperytterne også bringer store personlige ofre for at gøre kaptajnen i stand til at vinde. Derfor er det afgørende, at kaptajnen selv er en del af det fællesskab, der bliver bygget op gennem træningen.
Bausager mener således, at det er urealistisk at forvente den samme holdånd og opbakning, hvis kaptajnen først slutter sig til fællesskabet, når løbet begynder.
Dermed er debatten om Jonas Vingegaards træningsmetoder blevet til noget langt større end et spørgsmål om antallet af dage på en træningslejr. Den handler om lederskab, fællesskab og de ofre, der ifølge kritikerne følger med ambitionen om at vinde cykelsportens største løb.
