Overraskende udvikling i sagen om udskældt TV 2-program: ‘Denne gang er det rigtigt’

TV 2-serien ‘Alle elsker Rasmus’ er blevet mødt med stor kritik. I programmets sidste afsnit tager sagen en uventet drejning.

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

I den meget omdiskuterede TV 2-serie ‘Alle elsker Rasmus’ tror komiker og skuespiller Rasmus Wallbridge, at han skal udvikle en dansk version af ‘Scary Movie’ med sin kammerat og samarbejdspartner Martin Johannes Larsen.

Men det skulle vise sig, at filmproduktionen var ét stort fupnummer med seriens hoveperson som den eneste uvidende person på settet.

Programmet har fået stor kritik af både seere og offentlige personligheder som tv-værten Anna Lin, kokken Hannah Grant og komikeren Christian Fuhlendorff.

De kan ikke se det sjove i, at 149 personer gennem fire måneder har bildt Rasmus Wallbridge ind at hans filmdrømme er gået i opfyldelse – for så at rive tæppet væk under ham til sidst.

Oven på kritikken har TV 2 valgt at udgive resten af serien med det samme – frem for at udgive ét afsnit hver mandag.

Og det har nu medført helt nye informationer i sagen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Rasmus Wallbridge blev blandt andet filmet med skjult kamera i ‘Alle elsker Rasmus’. Foto: Drive Studios/TV 2

Kommer ikke på baggrund af kritikken

Samtlige afsnit af ‘Alle elsker Rasmus’ er nu tilgængelige på TV 2 Play.

Og dermed er det nu offentligt kendt, at Rasmus Wallbridge og Martin Johannes Larsen rent faktisk skal lave en film alligevel – altså en ægte en af slagsen.

Det fremgår nemlig af rulleteksterne til sjette og sidste afsnit af programmet.

‘Efter optagelserne er Nordisk Film gået sammen med Rasmus og Martin om at udvikle en spillefilm. Denne gang er det rigtigt. Om det bliver en dansk Scary Movie, må tiden vise,’ står der i rulleteksterne til finaleepisoden.

Yderligere information om det kommende filmprojekt får vi ikke i programmet.

Ekstra Bladet har rakt ud til TV 2 for at høre, om den ægte filmaftale hele tiden var planlagt, eller om den er kommet på baggrund af kritikken rettet mod ‘Alle elsker Rasmus’.

Svaret er hverken-eller:

‘Nej. Det var ikke hele tiden planen. Undervejs i produktionen finder Nordisk Film Distribution ud af, at de gerne vil give Rasmus og Martin en aftale om en udviklingsaftale på en spillefilm. Aftalen er en del af programmet, så ikke på bagkant af nogen kritik,’ svarer TV 2 i et skriftligt svar til mediet.

Se også
149 personer snød Rasmus Wallbridge i flere måneder: Nu svarer TV2 igen
Se også
Tigere, rockere og dødsfald: Ny dokumentarserie kan blive den danske ‘Tiger King’

Den kommende film bliver Rasmus Wallbridge og Martin Johannes Larsens første – reelle – møde med spillefilmens verden.

De har dog tidligere arbejdet sammen på sketchshowet ‘Wellington Special’, der udkom på DR2 tilbage i 2020.

Vidste du at, Presse-fotos.dk findes som app? Hent den gratis
her: Presse-fotos.dk App – App Store

Annonce
Annonce
Annonce