Et alvorligt færdselsuheld har ført til en total afspærring af Ribe Landevej syd for Grindsted. Bilister skal finde alternative ruter, mens arbejdet på stedet står på.
Der er netop nu sket et alvorligt færdselsuheld på Ribe Landevej syd for Grindsted.
Uheldet er sket lige syd for Refshøjvej, og vejen er helt spærret for trafik. Afspærringen ventes at vare et stykke tid endnu.
Det skriver Sydøstjyllands Politi i en myndighedsmeddelelse.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.
Her er vejen spærret
I forbindelse med uheldet er Ribe Landevej spærret fra Refshøjvej i nord til krydset mellem Langgade og Ribe Landevej i syd.
Bilister opfordres derfor til at finde alternative ruter og undgå strækningen.
Søgårdvej kan benyttes som alternativ rute.
Trafikanter skal samtidig vise hensyn, sænke farten og følge anvisningerne fra mandskabet på stedet.
Der er på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger om omstændighederne omkring uheldet eller eventuelle tilskadekomne.
Presse-fotos.dk forsøger at komme igennem til Sydøstjyllands Politi for yderligere detaljer om det voldsomme uheld.

