Det er fuldstændig rystende og uforståelige situationer, der først har fået politiet til at advare, og nu gør en minister det samme. Ministeren kalder det blandt andet skruppelløst og kynisk.
Det har været alt andet end stille på den politiske front de seneste par dage.
Tirsdagen bød både på en ekskluderingi Venstre, diskussioner i Norden og et ministerskifte.
Dagen derpå er det politiske drama fortsat i gang.
Først forlod et medlem af Venstres Ungdom partiet, og sidenhen smuttede det mangeårige Venstre-medlem Anita Lilholt også.
Trods den travle tid i dansk politik, raser justitsminister Nicolai Wammen nu i en helt anden sag.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det sker i forbindelse med, at National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) tidligere på dagen udsendte en advarsel.
Ifølge NSK er svindlere nemlig begyndt at udnytte online dødsannoncer til at narre sørgende ældre mennesker.
Svindlen sker helt konkret ved, at de kriminelle udgiver sig for at være fra Udbetaling Danmark.
De ældre bliver oplyst, at deres kære afdøde enten har arv, overskydende skat eller pension til gode.
Svindlerne forsøger på den vis at få de ældre til at oplyse kortnummer, udløbsdato, den trecifrede sikkerhedskode, hvorefter de skal godkende med MitID.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Svindlen får nu justitsminister Nicolai Wammen til at gå helt amok.
“Det er et udtryk for en fuldstændig skruppelløs og kynisk adfærd, at man kan få sig selv til at udnytte mennesker, der har mistet og befinder sig et meget sårbart sted. Det har jeg ikke andet end foragt til overs for.”
“Jeg vil som politiet gerne opfordre til, at alle er på vagt over for telefonsvindlere, og at man afholder sig fra at udlevere personlige oplysninger til telefonsælgere,” siger han i en udtalelse til Ekstra Bladet.
I næste uge skal justitsministeren mødes med Ældresagen, som følge af det alvorlige problem med digital svindel, der ofte rammer ældre mennesker.
Her skal Nicolai Wammen drøfte problemerne med telefon- og onlinesvindel, oplyser han.
Interesserer du dig for politik? Meld dig ind vi debatgruppen på Facebook: https://www.facebook.com/groups/1221596540153888.


