En 47-årig mand er blevet dømt skyldig i at stå bag en lang række uhyggelige hændelser i flere byer. To episoder foregik i et supermarkeder, mens en anden fandt sted i et tog. Han skulle ligeledes havde truet med at sprænge en politistation i luften.
Det er en lang række ubehagelige og rystende episoder, en 47-årig mand nu er dømt skyldig for at stå bag.
Et af forholdene fandt sted i supermarkedet 365discount.
Her udsatte manden en butiksansat for trusler på livet, mens han også blev fundet skyldig i overtrædelse af racismeparagrafen.
Sidstnævnte skulle være sket, da han fremsatte ordene “perkere” og “homoseksuelle” i offentligt rum.
Det er dog kun toppen af isbjerget i forholdene, som den 47-årige blev dømt skyldig i.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge tvSyd skulle manden fra Fredericia-området også højlydt have udtrykt i et tog mellem Taulov og Fredericia, at han var en del af en gruppe, der ville slå “homoseksuelle, sorte og perkere” ihjel.
Da han befandt sig ved Føtex i Fredericia spillede han både højt musik, heilede og råbte op om “jødesvin”, skriver mediet.
Manden er ligeledes dømt for en række trusler.
Han har blandt andet truet en pædagog og ansatte hos politiet.
Sidstnævnte skete, da han i en telefonsamtale gav udtryk for, at han ville sprænge politistationen i Kolding i luften. Han ytrede yderligere, at han ville i “skudduel” med politiet.
Han har desuden været i besiddelse af en kniv eller økse under skærpende omstændigheder.
Den 47-årige mand er ifølge tvSyd blevet idømt et års ubetinget fængsel for hændelserne, der fandt sted fra august 2024 til maj 2026.
Manden har været varetægtsfængslet under sagen, og overvejer nu om dommen skal ankes til Vestre Landsret.
Vidste du, at Presse-fotos.dk findes om app? Hent den gratis her: Presse-fotos.dk App – App Store.