Danmarks curlingkvinder led onsdag endnu et nederlag ved EM i Tjekkiet.
Madeleine Dupont og de øvrige danskere var ellers involveret i en tæt kamp mod Sverige, men tabte til sidst 6-7.
Dermed blev det ikke til revanche efter tirsdagens skuffende EM-åbning, hvor holdet tabte 3-12 til Skotland.
Opgøret mod Sverige var tæt hele vejen, men et point i ottende og sidste ende sikrede svenskerne deres anden sejr i træk ved årets EM.
Danmark skal nu forsøge at rejse sig i de kommende gruppekampe efter to nederlag i træk.
Torsdag venter først Litauen om formiddagen og senere Tyrkiet, inden danskerne møder Estland fredag.
RITZAU
Vidste du, at Presse-fotos.dk findes om app? Hent den gratis her: Presse-fotos.dk App – App Store.