Flere danske boksere støder til enormt VM-stævne

Fire spændende danske boksere skal i ringen, inden danske Jacob Bank møder Janibek Alimkhanuly i en kamp om WBO-bæltet.

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Den 23. januar 2027 kan ende med at blive en historisk aften for dansk boksning, når Jacob Bank på hjemmebane skal forsøge at erobre WBO-verdensmesterskabet i supermellemvægt.

Titelkampen mod kasakhiske Janibek Alimkhanuly bliver kæmpet i Forum Horsens, hvor Bank kan forvente stor opbakning fra de danske fans.

Hvis hjemmepublikummet skal være helt oppe at ringe til aftenens main event, kræver det dog et stærkt undercard.

Og det er lige præcis, hvad Primetime Boxing-ejer og promoter Kasper Holgersen er ved at stable på benene.

På Facebook kan Primetime Boxing nemlig løfte sløret for de fire første danskere, der skal varme publikum godt op, inden Jacob Banks titelbrag.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Dao Atthapon havde ingen problemer med polske Sebastian Wojtan ved Primetime Boxings seneste stævne. Til januar skal han igen en tur i ringen. Arkivfoto.

Dansk sværvægter får hård modstander

Det første navn på undercardet kom allerede lørdag, da Primetime Boxing kunne annoncere, at den danske sværvægter Thorbjørn Boudigaard får en hård modstander på hjemmebane.

Han møder nemlig den 201 centimeter høje brite Jordan Thompson, der i 2023 boksede om IBF-verdensmesterskabet i cruiservægt mod den australske stjerne Jai Opetaia.

Siden nederlaget i titelkampen er det blevet til yderligere to tabte kampe i streg mod stærke modstandere.

Men selvom Thompson altså kommer til Danmark med en negativ stime hængende over hovedet, er der ingen tvivl om, at der ikke er tale om nogen nem modstander for Boudigaard.

Og med en sejr, kan danskeren ifølge Primetime Boxing nærme sig en titelkamp.

“Vi bygger ikke vores boksere op med nemme kampe for at pynte på deres rekord. Vi vil skabe boksere, der kan begå sig internationalt, og Thorbjørn har nu muligheden for at vise, at han hører til på et højere niveau. Slår han Jordan Thompson, så begynder vi for alvor at kigge mod en titelkamp senere på året. Men først venter otte potentielt meget hårde omgange mod en engelsk kæmpe på 201 centimeter,” lød det lørdag fra promoteren i et Facebook-opslag.

Se også
Jacob Bank drømmer stort forud for VM-kamp: Vil møde legende
Se også
Dansk stortalent triumferer på hjemmebane: Resultater og billeder fra de sidste fire kampe ved PrimeTime Fight Night Vol. 10
Se også
Store danske debuter mod internationale modstandere: Resultater og billeder fra de første fire kampe ved PrimeTime Fight Night Vol. 10

Flere spændende navne på undercardet

Mens Boudigaard officielt har en modstander på plads, er det stadig uvist, hvem de tre andre danske boksere på undercardet skal møde.

Ikke desto mindre er der tale om tre spændende navne, der gør Bank og Boudigaard selskab i Horsens.

Først og fremmest har vi den lokale helt Morten Givskov, der har gået ubesejret gennem sine første seks pro-opgør.

Dernæst har vi den ligeledes ubesejrede Ahmad El Ahmad, der ifølge Primetime Boxings Facebook-opslag ‘står over for sin hidtil største udfordring’.

Og til sidst har vi Dao Atthapon, der imponerede stort, da han debuterede som professionel ved Primetime Fight Night Vol. 10 i Odense.

Billetsalget til Primetime Fight Night Vol. 11 – der har fået undertitlen ‘The Takeover’ – starter onsdag klokken 14.00.

Vidste du at, Presse-fotos.dk findes som app? Hent den gratis her: Presse-fotos.dk App – App Store

Annonce
Annonce
Annonce