Tidligere minister med brutal melding: Det er jo selvmord

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

En hård og brutal melding blev onsdag morgen leveret i dansk radio, da den tidligere Venstre-minister Birthe Rønn Hornbech udtalte sig om dramaet i Venstre.

Det kører ikke på skinner i Venstre i disse dage – mildest talt.

En gruppe partioprørere satte gang i et mindre ragnarok i det liberale parti, som i søndags afholdte et ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde i Nyborg, og senest i går afholdte et lukket gruppemøde i partiets folketingsgruppe.

Det endte i en ekskludering af det nordjyske folketingsmedlem Preben Bang Henriksen, som også valgte at gå imod partillinjen tidligere.

Nu kommer så en hård og brutal melding fra den tidligere Venstre-minister Birthe Rønn Hornbech.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Troels Lund Poulsen
Venstres formand, Troels Lund Poulsen, arkivfoto.

I et interview til P1 Morgen lægger den tidligere Venstre-profil og minister ikke fingre i mellem, hvad hun synes om partiets tilstand.

For måden tingene bliver håndteret på nu, er ikke i tråd med den måde, tingene ville være løst på, da hun var i partiet.

“Der var ingen, der anfægtede min ret til at stemme imod, eller gå på talerstolen og tale Venstre midt imod. Alt det er smadret i dag,” siger hun i P1 Morgen.

Ifølge den tidligere minister er Venstre ikke genkendeligt længere.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

“Det er udtryk for, at Troels Lund har stillet sig i spidsen for en selvmordspatrulje. Det er så trist, at jeg ikke har ord for det,” lyder den kontante melding fra Birthe Rønn Hornbech.

Smidt på porten

Tirsdag aften afholdte Venstre et lukket gruppemøde i deres folketingsgruppe.

Kort forinden blev det nordjyske medlem af folketinget Preben Bang Henriksen, som tidligere gik imod partilinjen, adspurgt, om han forventede at blive ekskluderet af Venstre.

Her var svaret ja.

Og ganske rigtig blev Preben Bang Henriksen smidt ud af partiet tirsdag aften.

Birthe Rønn Hornbech er heller ikke i tvivl om, at hun havde haft samme skæbne, hvis hun havde været medlem af partiet i dag qua hendes handlinger før i tiden.

“Konsekvensen af det, Troels siger nu, det er, at jeg var blevet smidt ud af Venstre for at stemme imod Tvind-loven.”

Hun understreger, at hun før i tiden havde indflydelse i Venstre, selvom hun var uenig i partiets holdning.

“Men det er åbenbart totalt slut i Venstre nu. Det er ‘hold kæft’, ensretning, tyranni, ud af klappen,” lyder det i P1 Morgen fra den tidligere minister.

Vidste du, at Presse-fotos.dk findes som app? Hent den gratis her: Presse-fotos.dk App – App Store.

Annonce
Annonce
Annonce