Den unge mand kom alvorligt til skade til en fødselsdagsfest. Nu bekræfter politiet, at han er død af sine kvæstelser.
En 20-årig mand er død efter en alvorlig ulykke til en fødselsdagsfest i Holbøl natten mellem 10. og 11. oktober.
Det skriver JydskeVestkysten, som har været i kontakt med både familien og Syd- & Sønderjyllands Politi.
Manden blev fundet tilskadekommen på en adresse i Aabenraa Kommune og blev efterfølgende bragt til sygehuset. Her døde han af sine kvæstelser.
Politiet oplyser til mediet, at der umiddelbart er tale om en faldulykke.
‘Han døde senere på sygehuset af sine kvæstelser. Politiet var på uheldsstedet og afventer resultatet af yderligere undersøgelser. Den indledende efterforskning indikerer, at der er tale om en tragisk faldulykke,’ skriver politikommissær Flemming Midtgaard fra Syd- & Sønderjyllands Politi i en mail til mediet.
Vidste du, at Presse-fotos.dk findes om app? Hent den gratis her: Presse-fotos.dk App – App Store.

