Venstre-formanden gik styrket fra søndagens krisemøde, men ifølge en politisk kommentator kan partiets landsmøde i november blive afgørende for hans fremtid.
Venstre er presset af vælgerflugt og intern uro. Søndag mødtes partiets hovedbestyrelse i Nyborg for at drøfte formand Troels Lund Poulsens (V) politiske kurs.
Ifølge Ekstra Bladets politiske kommentator Hans Engell gik formanden styrket fra mødet.
‘Man kan sige, at dagens møde var opgørets time. Troels Lund går derfra som en styrket formand, og som en formand, der har trådt i karakter.’
‘Han fik det, han kom efter,’ siger Hans Engell.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Efter mødet gjorde Troels Lund Poulsen det klart, at der ikke er plads til flere oprør i folketingsgruppen. Medlemmer, der ikke følger flertallet, risikerer at blive smidt ud af gruppen.
‘Troels Lund spiller virkelig hard ball. Det er knald eller fald for ham nu,’ siger Hans Engell.
Selvom formanden har fået politisk opbakning, venter der stadig en udfordring. Den 14. og 15. november holder Venstre landsmøde i Herning, hvor den interne uro igen kan komme på dagsordenen.
Kan du lide at drøfte politik og politiske emner? Meld dig ind i Facebook-gruppen https://www.facebook.com/groups/1221596540153888/
