En villa i Holte blev lørdag eftermiddag ædt op under en voldsom brand, der resulterede i voldsomme skader. Mandag aften er adskillige udrykningskøretøjer igen til stede ved den hærgede bygning.
“Det er tredje gang på fire dage.”
Sådan lyder tilbagemeldingen mandag aften fra Presse-fotos.dk’s udsendte, der er til stede på Højleddet i Holte.
Det er en villa på vejen, der i første omgang var ramt af en voldsom brand lørdag eftermiddag.
Bygningen står stadig ødelagt, efter branden, men nu er den gal igen.
(Artiklen fortsætter under billederne)


Billeder fra villakvarteret viser – foruden et stort hul i villaens tag – at der endnu en gang er røg i området.
Det har fået flere udrykningskøretøjer til at rykke til adressen, efter der tidligere på aftenen indgik en brandmelding fra stedet.
Brandvæsnet ses blandt andet benytte en stigevogn i brandbekæmpelsen.
Lee Skeen, der er vagtchef ved Nordsjællands Politi, oplyste lørdag eftermiddag til Ekstra Bladet, at politiets hypotese var, at branden kunne være opstået i et batteri.
Presse-fotos.dk følger sagen.
Vidste du, at Presse-fotos.dk findes om app? Hent den gratis her: Presse-fotos.dk App – App Store.










