Erhvervsminister: Danmark skal drive den grønne omstilling af fødevareproduktionen med nye kræfter

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Med ny formand, fire nye og tre genudpegede profiler får GUDP’s bestyrelse både friske perspektiver og solid erfaring til at styrke grøn innovation og konkurrencekraft i dansk fødevareproduktion.

Fem nye medlemmer indtræder i bestyrelsen for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, GUDP.

Det offentliggøre ERhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

De slutter sig til tre erfarne kræfter, som også sad i bestyrelsen i seneste periode. Den nye bestyrelses første møde bliver med adm. direktør i Tænketanken Hav Liselotte Hohwy Stokholm ved roret.

Sammen skal de sætte fart på den grønne omstilling i dansk fødevareproduktion og hjælpe virksomheder med at omsætte gode idéer til løsninger, der virker i praksis skriver ministeriet.

Den nye bestyrelse samler kompetencer fra erhvervsliv, forskning, innovation og fødevareproduktion.

”Danmark skal ikke bare følge med i den grønne omstilling af fødevareproduktionen – vi skal drive den. Derfor skal vi investere i de idéer, der flytter noget i virkeligheden: På markerne, i staldene, på havet og fiskerbådene. I virksomhederne og hos forbrugerne,” siger Erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard og fortsætter:

“GUDP skal bringe viden, innovation og erhverv tættere sammen, så gode løsninger hurtigere bliver taget i brug. Den nye bestyrelse kombinerer nye kompetencer med solid erfaring og står stærkt til at løfte den opgave.”

GUDP støtter udviklings-, demonstrations- og netværksprojekter i hele fødevareværdikæden. Målet er at få grønne løsninger med forretningsmæssigt potentiale hurtigere ud at virke i praksis.

Bestyrelsen skal være med til at sikre, at GUDP investerer i projekter, der både reducerer klima- og miljøbelastningen og styrker danske fødevarevirksomheders konkurrencekraft. Det kan blandt andet være løsninger, der mindsker madspild, udnytter ressourcer bedre eller åbner nye markeder.

”Danske virksomheder har et kæmpe potentiale til at udvikle løsninger, der både mindsker fødevareproduktionens klima- og miljøaftryk og skaber nye muligheder. Nogle af de idéer er GUDP med til at give luft under vingerne, så de kan blive afprøvet, dokumenteret og gøre en konkret forskel i fødevareproduktionen,” fortæller formand for GUDP’s bestyrelse Liselotte Hohwy Stokholm og fortsætter:

“Jeg er stolt over at stå i spidsen for en bestyrelse, der samler erfaringer fra forskning, virksomheder og produktion. Vores opgave bliver at være med til at få flere grønne løsninger fra idé til virkelighed og skabe nye muligheder for danske fødevarevirksomheder. Det glæder jeg mig til at tage fat på”.

GUDP er Erhvervsministeriets tilskudsprogram for grøn udvikling og innovation i fødevaresektoren. Bestyrelsen beslutter, hvilke projekter der får støtte, og udpeges for fire år ad gangen. Da den hidtidige periode udløber i 2026, overtager den nye bestyrelse nu arbejdet.

Vidste du at Presse-fotos.dk findes som app? Hent den gratis her: Presse-fotos.dk App – App Store

Annonce
Annonce
Annonce