Regeringen vil spare 1,5 milliarder kroner på seniorpensionen – men møder modstand fra flere af de partier, der skal godkende ændringerne.
Venstre varsler veto, Dansk Folkeparti siger nej, og Liberal Alliance truer også med at blokere. Alligevel holder finansminister Peter Hummelgaard døren åben for en aftale, der kan gøre det sværere for nedslidte danskere at få seniorpension.
Det politiske slagsmål om seniorpensionen er derfor langt fra afsluttet.
Regeringen ønsker at stramme kravene til ordningen, men flere af de partier, der står bag det eksisterende forlig, har allerede vendt tommelfingeren nedad.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Finansminister Peter Hummelgaard (S) erkender, at modstanden er tydelig. Alligevel vil han ikke på forhånd opgive forsøget på at få partierne med på regeringens plan.
Det kom frem tirsdag, hvor regeringen indledte forhandlingerne om finansloven for 2027.
Senere på dagen skulle forligspartierne mødes i Beskæftigelsesministeriet for at drøfte de foreslåede ændringer. Hummelgaard håber fortsat, at mødet kan flytte nogle af partiernes holdninger.
Venstre truer med at blokere regeringens plan
En af regeringens største udfordringer er, at ændringerne kræver opbakning fra samtlige partier i forligskredsen.
Venstre har allerede gjort det klart, at partiet vil bruge sin vetoret. Det slog Venstres finansordfører, Stephanie Lose, fast tidligere på måneden, efter at regeringen havde præsenteret sit finanslovsforslag.
Også Dansk Folkeparti har afvist regeringens forslag, mens Liberal Alliance har varslet, at partiet vil nedlægge veto, hvis besparelserne skal finansiere en dyrere Arne-pension til personer, som partiet ikke mener er nedslidte.
De Konservative har ligeledes udtrykt skepsis over for det, regeringen betegner som en styrket målretning af seniorpensionen.
Dermed står regeringen over for en vanskelig opgave, hvis den vil ændre reglerne uden at bryde med det eksisterende forlig.
Vil gøre det sværere at få seniorpension
Regeringens forslag handler konkret om, hvordan ansøgernes arbejdsevne skal vurderes.
I dag tager vurderingen udgangspunkt i ansøgerens seneste job. Regeringen vil i stedet kræve, at arbejdsevnen er nedsat til højst 15 timer om ugen i alle typer job.
Det betyder, at en ansøger ikke alene skal vurderes i forhold til det arbejde, vedkommende senest har haft. Arbejdsevnen skal også være så begrænset, at personen højst kan arbejde 15 timer om ugen i andre typer beskæftigelse.
Hvis forslaget gennemføres, vil det derfor blive vanskeligere for nogle ansøgere at blive visiteret til seniorpension.
Regeringen forventer samlet at spare 1,5 milliarder kroner på ordningen frem mod 2030.
Over 22.000 kroner om måneden på spil
Seniorpensionen er en vigtig økonomisk ordning for personer, der nærmer sig pensionsalderen og har en langvarigt nedsat arbejdsevne.
I 2026 modtager en enlig seniorpensionist 22.053 kroner om måneden.
Derfor kan en stramning få mærkbare konsekvenser for personer, der håber at kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen.
Forslaget er en del af regeringens finanslovsplaner, men den politiske modstand betyder, at det langt fra er sikkert, at ændringerne bliver gennemført i den form, regeringen ønsker.
Hummelgaard håber stadig på en aftale
Trods de klare afvisninger fra flere partier vil Peter Hummelgaard ikke allerede nu konkludere, at regeringens plan er faldet til jorden.
Han henviser til det kommende møde i forligskredsen og understreger, at det først er efter drøftelserne, at regeringen skal tage stilling til det videre forløb.
”Jeg tænker ikke, der er nogen grund til at konkludere noget som helst, før der har været afholdt møde i forligskredsen. Det synes jeg lige, at vi skal afvente,” siger finansministeren.
Han erkender samtidig, at skepsissen er tydelig i den offentlige debat, men håber, at mødet kan ændre situationen.
Om regeringen er parat til at opsige det eksisterende forlig, hvis partierne fastholder deres modstand, vil Hummelgaard ikke svare direkte på.
I stedet peger han på, at beskæftigelsesministeren skal vende tilbage efter mødet med en vurdering af, hvordan regeringen skal gå videre.
Ordningen blev vedtaget under VLAK-regeringen
Seniorpensionen blev politisk vedtaget i 2019 af den daværende VLAK-regering sammen med Dansk Folkeparti og De Radikale.
Senere tilsluttede Socialdemokratiet, SF og Moderaterne sig forliget.
Det er netop forligskonstruktionen, der nu gør regeringens planer vanskelige. Når et politisk forlig skal ændres i en valgperiode, kræver det enighed blandt alle forligspartierne.
Regeringen kan derfor ikke uden videre gennemføre de ønskede stramninger, hvis et eller flere partier fastholder deres veto.
Det afgørende spørgsmål er nu, om Hummelgaard kan få modstanderne til at ændre holdning – eller om regeringens plan om at spare 1,5 milliarder kroner på seniorpensionen ender med at blive blokeret af dens egne forligspartnere.
