Hans blot tiårige søn er blevet udsat for gentagene voldtægter af hans egen storebror
Den 45-årige mand Stefan Broberg Hansen blev i starten af oktober ved Retten i Odense idømt syv års ubetinget fængsel for blandt andet mindst ti fuldbyrdede voldtægter af hans egen tiårige nevø.
Voldtægterne skete ifølge dommen over en periode fra juni 2022 til den 22. september 2024 på en adresse i det vestlige Fyn og på en adresse i det nordvestlige Sjælland.
Presse-fotos.dk kunne som det første medie bringe den dømte Stefan Broberg Hansens navn i offentligheden på baggrund af et ønske fra drengen og drengens egen mor.
Nu har Presse-fotos.dk også været i kontakt med det tiårige offers far, som også er bror til gerningsmanden.
Han er glad for, at hans storebror – Stefan Broberg Hansens – navn er offentliggjort.
Faren fortæller desuden, at han var til stede i retten, da dommen faldt mod hans søns voldtægtsmand.
“Jeg har altid haft en meget nær relation til min storebror, men da jeg sad i retten og så på ham, fik jeg bare kvalme. Jeg havde allermest lyst til bare at flyve op af stolen mod ham, men jeg tænkte bare ‘holdt kæft, hvor er du ussel,” siger faren til Presse-fotos.dk.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Faren fortæller til Presse-fotos.dk, at han hele livet har været tæt med sin storebror, Stefan Broberg Hansen, efter de ifølge faren begge er blevet seksuelt misbrugt som små.
“Vi har altid haft hinandens ryg, men nu har jeg ikke andet end had og vrede over for ham. At han kunne finde på at gøre det mod sin egen nevø, min søn,” siger faren, der tilføjer:
“Jeg har ikke mere at snakke med ham om. Fra den dag, jeg fandt ud af, hvad han havde gjort, der var han ikke længere min storebror. Jeg har ingen interesse i ham mere.”
“Inderst inde håber jeg bare, at han får en kæmpe røvfuld i fængslet. Jeg håber, at han får, hvad han fortjener, og at der er nogle, der tager sig kærligt af ham,” siger faren.
Faren synes, at de syv års ubetinget fængsel, som Stefan Broberg Hansen er blevet idømt for de mange voldtægter og seksuelle overgreb på hans søn, er alt for lidt.
“Forestil dig, at min søn skal kæmpe med det her resten af livet. Jeg ved selv, hvordan det er at været blevet misbrugt. Det her er ikke bare syv år for min søn. Han er fanget i det resten af livet, fordi en voksen har gjort det her mod ham. Syv år er alt for lidt,” siger faren.
Faren og moren til drengen er ikke sammen og har ikke været sammen, mens onklen, Stefan Broberg Hansens, overgreb mod deres fælles søn har stået på.
Drengen har i den periode boet ved sin mor – men han har hver anden weekend i perioden på halvandet år været på besøg hos Stefan Broberg Hansen, hvor overgrebene ifølge dommen stod på hver gang.
Faren var ikke en direkte del af sin søns hverdag i den periode og havde ikke mulighed for at opdage overgrebene.
“Min søn og min storebror har altid haft et godt forhold, fordi det jo har været hans onkel. Jeg har aldrig tænkt tanken, at det her kunne ske – og jeg havde ingen anelse om det.”
“Men jeg var i chok, da politiet fortalte mig det. Jeg tænkte, at det slet ikke hang sammen, da betjenten nævnte min søns navn og min brors navn i samme sætning og med de forbrydelser,” siger faren og fortæller, at hans søn altid har været en dreng, der holdt tingene for sig selv.
Faren sender også gode tanker til sin søns mor.
“Min søns mor er en rigtig god mor. Hun har ikke haft nogen som helst chance for at vide noget. Hun har været der for min søn hele vejen igennem. Det må have kommet som et kæmpe chok for hende,” lyder det.
Ifølge Fyns Politi og dommen fra Retten i Odense blev den tiårige dreng truet med vold af Stefan Broberg Hansen til at holde forbrydelserne hemmelige.
Overgrebene skete ifølge dommen med brug af vold.
Drengens mor har tidligere fortalt til Presse-fotos.dk, at hun gik til politiet, da hun fandt ud af, hvad der skete.
Efterfølgende optrevlede efterforskningen hele sagen.
“Havde jeg haft bare den mindste mistanke om, hvad der skete, havde jeg aldrig nogensinde sendt mit barn hen til ham,” sagde moren i den forbindelse til Presse-fotos.dk.
Faren fortæller til Presse-fotos.dk, at han tror, at hans storebrors forbrydelser kan være en konsekvens af det misbrug, som de to selv har været udsat for som små.
“Men det er også noget af det, jeg er mest chokeret over – at når han selv har prøvet det på egen krop, at man så vælger at lade det gå ud over næste generation,” siger faren.
“Det er en sygdom, han aldrig har fået bearbejdet. Jeg har altid talt åbent om det, vi har været udsat for – hvor han har benægtet, hvad der er sket.”
“Jeg håber, han får noget professionel hjælp til at komme ud af de tanker og den sygdom, så det ikke går ud over flere børn,” afslutter faren.
Han fortæller slutteligt, at han er glad for, at Presse-fotos.dk har offentliggjort navnet på hans bror, og at han har en enorm ros til Fyns Politi for deres håndtering af hele sagen.
Presse-fotos.dk er bekendt med den tiårige drengs far og mors navn, men holder af hensyn til drengen deres identiet anonym i artiklerne.
Stefan Broberg Hansen har under hele sagen nægtet sig skyldig i voldtægterne.
Da dommen faldt ved Retten i Odense i begyndelsen af oktober, ankede han på stedet.
Derfor skal sagen altså foregå i Østre Landsret til næste år.
Du kan læse mere om sagen her.
Vidste du at Presse-fotos.dk findes som app? Hent den gratis her: Presse-fotos.dk App – App Store
Derfor offentliggør Presse-fotos.dk navnet på onklen
Moren har sammen med sin søn over for Presse-fotos.dk løbende udtrykt ønske om, at den dømte onkels navn bliver offentliggjort.
I en mail til Presse-fotos.dk skriver moren og sønnen tirsdag den 6. oktober:
‘Jeg er mor til drengen i den omtalte sag. Både han og jeg er enige om, at vi ønsker den dømtes navn frem i lyset.
Det er vores egen beslutning, som vi har truffet sammen uden andres indflydelse.
Jeg er bekendt med, at den dømte – Stefan Broberg Hansen – er onkel til min søn.
Mvh. ‘Morens navn”
Moren har sammen med sin søn gjort Presse-fotos.dk bekendt med, at sønnen ikke kan fremsøges af den brede offentlighed med brug af onklens navn.
Moren og hendes søn ønsker desuden navnet på onklen frem i offentligheden, da flere andre drengebørn ifølge dem siden sagens begyndelse er kommet på besøg i onklens hjem.
Derfor ønsker moren og sønnen at advare andre.
Faren også udtrykt et stærkt ønske om, at onklens navn bliver delt for at advare andre
Drengen er i dag 14 år gammel.

