Billetterne blev revet væk, da det internationale klaverfænomen Levi.Sct gav koncert i DR Koncerthusets Studie 2 tidligere i år.
Nu vender den 27-åriger tysker tilbage til landet den 5. maj 2027.
Og denne gang bliver det altså i Koncerthusets største sal, når han indtager Koncertsalen.
Det annoncerer DTD Concerts i en pressemeddelelse.
(Artiklen fortsætter under billedet)

‘Hos Levi.Sct kan det velkendte få nyt liv, når improvisation, hiphop og elektroniske elementer møder den klassiske musiktradition. Men ambitionen rækker længere end at sætte et moderne præg på klassiske værker. Levi.Sct arbejder aktivt med at nedbryde skellet mellem klassisk og populær musik og vise, hvordan musikken kan samle mennesker på tværs af generationer og musikalske præferencer,’ lyder det i pressemeddelelsen.
Fænomenet fra Hamborg med det borgerlige navn Levi Schechtmann begyndte at få klaverundervisning i en alder af syv år, og hans enorme talent blev hurtigt tydeligt, da han vandt flere prestigefyldte konkurrencer i en ung alder.
Senere i sit liv faldt han for mere moderne musikgenrer som hiphop og EDM. Og det har siden sat sit tydelige præg på hans musikalske virke.
Særligt med singlen ‘Bach to the Future’ fra 2021 begyndte Levi.Sct at eksperimentere med sin nu velkendte blanding af klassisk musik og moderne beats.
Den lyd var også fundamentet for debutalbummet af samme navn, der udkom i 2023.
Siden har den talentfulde pianist vundet fans verden over med sine optrædener, der på samme tid byder på stor musikalsk virtuositet og sand feststemning.
Det fik publikum i Studie 2 at føle tidligere i år, og i 2027 bliver festen blot endnu større, når endnu flere mennesker får muligheden for at opleve Levi.Sct i Koncertsalen.
Billetsalget er startet.
Vidste du at, Presse-fotos.dk findes som app? Hent den gratis her: Presse-fotos.dk App – App Store