Seks personer involveret i dødsulykke

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

I alt seks personer har været involveret i en dødsulykke i et landevejskryds. Presse-fotos.dk har søndag morgen været i kontakt med politiet, der har yderligere oplysninger i sagen

Det gik helt galt i morgenmørket kort før daggry, da to biler med stor kraft hamrede ind i hinanden i et landevejskryds.

Billeder fra stedet har efterfølgende vist, at en af køretøjerne – en personbil – under sammenstødet blev kastet ned i grøften, mens det andet – en varebil – holdt ødelagt på den regnvåde vejbane.

På billederne fremgår et hav af udrykningskøretøjer herunder blandt andet mindst seks ambulancer samt en eller flere lægebiler.

Brandbiler og politibiler ankom også kort efter den voldsomme melding.

Søndag morgen har Presse-fotos.dk været i kontakt med politiet, der har flere oplysninger i sagen.

(Artiklen fortsætter under billederne)

Her er den ene part med fem personer i
Her er den anden part med en person i
Sådan ser krydset ud, hvor dødsulykken skete – Foto: Google Street View – se flere billeder nederst
Se også
Kæmpe lufthavnsdrama: Enorm politiaktion udspiller sig
Se også
Nyt forslag i Folketinget: Alle de danskere skal have 50.000 kroner

Det er en 44-årig mand og en 53-årig mand, der er afgået ved døden – mens en 22-årig mand svæver mellem liv og død under sin indlæggelse på Odense Universitetshospital efter en ulykke fredag morgen kort efter klokken 06.00 i landevejkrydset mellem Esbjergvej, Damgårdvej og Adserbølvej i sydjyske Brørup.

Det oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Søren Stragaard søndag morgen til Presse-fotos.dk.

I alt seks personer var involveret i ulykken. Fem rumænere i personbilen og en person i en varebil. Personen i varebilen er sluppet uskadt.

Indtil videre har det lyt, at de pårørende ikke var underrettet, men vagtchefen kan nu fortælle, at det er sket.

“Vi fik fredag aften via de rumænske myndigheder melding om, at de pårørende er underrettet,” siger vagtchef Søren Stragaard til Presse-fotos.dk.

Den præcise tilstand på den 22-årige mand er ikke kendt. Han blev fredag indlagt på Odense Universitetshospital i kritisk tilstand – og søndag morgen lyder det, at han stadig er i live.

Foruden de to døde på 44 år og 53 år og den livsfarligt kvæstede på 22 år, sad altså to andre rumænske mænd i personbilen. De to har fået skader, der blev behandlet på hospitalet, men de er ikke i livsfare.

Ifølge JydskeVestkysten er det en medarbejder fra Semler Agro, der førte den varebil, der var den ene af de to parter i dødsulykken

Her fra lyder der, at deres medarbejder er uskadt.

‘Medarbejderen har været til kontrol på Kolding Sygehus og er, efter omstændighederne, okay. Vi er dybt berørte over situationen, og vores tanker går til de pårørende,’ oplyser Semler Agro i et skriftligt svar til JydskeVestkysten.

Virksomheden har tilbudt krisepsykolog til medarbejderen, vedkommendes pårørende og de nærmeste kolleager.

Annonce
Annonce
Annonce