Rasmus Søndergaard har netop slået sin egen danmarksrekord for flest subs på Twitch. Den hidtidige rekord blev sat under sidste års Sønderthon, men nu har streameren overgået sit eget resultat med årets udgave fra Gavnø Slot.
Det blev et følelsesladet øjeblik for Søndergaard, der ikke kunne holde tårerne tilbage, da det stod klart, at han havde slået sin egen rekord. En sub er et betalt støtteabonnement, hvor seerne bidrager økonomisk til streameren. Under Sønderthon 2.0 har tusindvis af seere støttet Søndergaard, mens de følger med i den døgnlange livestream.
Dermed har årets Sønderthon ikke blot budt på kendte gæster og skæve indslag fra Gavnø Slot. Det har også resulteret i en ny rekord på 56.082 subs, for den københavnske streamer, der nu har overgået sin egen bedrift fra 2025.


