Underbetaling, skattesnyd og hvidvask er blevet en lukrativ forretning for kriminelle, der udnytter blandt andet offentlige byggeprojekter. Nu kræver 3F og et europæisk fagforbund hårdere indgreb – og retter blikket mod både Christiansborg og EU. En ny virksomhedsform fra EU-Kommissionen vækker samtidig bekymring.
Kriminelle kan tjene enorme summer på at udnytte arbejdsmarkedet, mens regningen risikerer at ende hos både lønmodtagere, lovlydige virksomheder og samfundet.
Nu skal politikerne ifølge 3F og Det Europæiske Bygnings- og Træarbejderforbund sætte langt hårdere ind mod arbejdskriminalitet.
Problemet handler ifølge fagforbundene blandt andet om underbetaling, lønfusk, skatteunddragelse og hvidvask – og om kriminelle, der bruger tilsyneladende lovlige virksomhedsstrukturer til at skjule deres aktiviteter.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Det skriver 3F i en pressemeddelelse.
Hvidvasksekretariatet har tidligere anslået, at der i Danmark blev hvidvasket for 68 milliarder kroner i 2022.
Det er på den baggrund, at 3F nu efterlyser en stærkere indsats mod kriminalitet på arbejdsmarkedet.
Milliardbeløb vækker bekymring
Ifølge 3F er det ikke mindst de store offentlige byggeprojekter, der giver anledning til bekymring.
Her kan kriminelle ifølge fagforbundet udnytte komplekse virksomhedskonstruktioner og lange kæder af underentreprenører til at tjene penge på blandt andet underbetaling og økonomisk svindel.
“Vi ser igen og igen, hvordan kriminelle tjener kassen på at involvere sig i store offentlige byggerier, hvor de udnytter systemet til grov underbetaling og forskellige former for snyd og svindel,” siger Søren Heisel, forbundssekretær i 3F.
Forbundet mener, at problemet rækker langt ud over de enkelte arbejdere, der risikerer at blive snydt for deres løn.
Når virksomheder bryder reglerne, kan det ifølge 3F også stille de lovlydige konkurrenter dårligere og betyde, at samfundet går glip af skatteindtægter.
Regeringen vil skærpe straffene
Sagen har også en klar politisk dimension.
3F fremhæver, at regeringen vil skærpe straffene for arbejdskriminalitet og etablere en permanent taskforce mod økonomisk kriminalitet.
Det ser fagforbundet positivt på, men mener samtidig, at myndighederne skal have de nødvendige redskaber til at kontrollere virksomheder og bekæmpe svindel.
“Arbejdskriminalitet rammer både lønmodtagerne, de seriøse virksomheder og samfundet som helhed. Derfor er det positivt, at regeringen vil skærpe straffene for arbejdskriminalitet samt nedsætte en permanent taskforce mod økonomisk kriminalitet,” siger Søren Heisel.
Dermed bliver det centrale politiske spørgsmål, om strammere straffe og en styrket indsats er nok – eller om kontrollen med virksomheder, underentreprenører og offentlige udbud også skal ændres markant.
Sverige og Norge kæmper også med problemet
Ifølge de tal, som fagforbundene henviser til, er arbejdskriminalitet langt fra kun et dansk problem.
I Sverige vurderes det, at arbejdskriminalitet koster samfundet omkring 50 milliarder kroner om året. Heraf går staten ifølge opgørelsen glip af cirka 26 milliarder kroner i skatteindtægter.
I Norge anslog en rapport fra 2015, at arbejdskriminalitet kostede samfundet 28 milliarder kroner.
Tallene stammer fra forskellige lande og år og kan derfor ikke uden videre sammenlignes direkte. Men ifølge 3F viser de, at problemet også har et betydeligt omfang i Norden.
Derfor mener forbundet, at indsatsen ikke kan begrænses til nationale initiativer.
EU-regler kan blive afgørende
Den 14. oktober var arbejdskriminalitet på dagsordenen ved et arrangement i Europa-Parlamentet arrangeret af parlamentets næstformand, Christel Schaldemose.
Her var blandt andre Claus von Elling, præsident for Det Europæiske Bygnings- og Træarbejderforbund, inviteret til at holde oplæg.
Et centralt emne er EU-Kommissionens forslag til nye regler for offentlige udbud.
Ifølge det europæiske fagforbund er der behov for strengere krav til kvalitet, sociale hensyn og ansvar i de ofte lange kæder af underentreprenører, som kan være involveret i store byggeprojekter.
Claus von Elling mener, at de nuværende regler giver kriminelle for gode muligheder for at udnytte offentlige kontrakter.
“Lige nu har vi en ottesporet motorvej for kriminelle til at udnytte offentlige udbud på tværs af Europa til at tjene penge på alt fra underbetaling og returkommission til udnyttelse og trusler på byggerier, der har været i offentlige udbud,” siger han.
Det er en skarp kritik af de eksisterende rammer for offentlige udbud – og et krav om, at EU-politikerne lukker de smuthuller, som ifølge fagforbundet gør kriminaliteten profitabel.
Frygter, at EU-regler kan svække kontrollen
En af de konkrete stridspunkter er, hvordan de nye regler skal udformes.
EU-Kommissionen har foreslået nye regler for offentlige udbud, men Det Europæiske Bygnings- og Træarbejderforbund advarer mod, at reglerne bliver samlet i en EU-forordning frem for et direktiv.
Forskellen er politisk vigtig: Et direktiv giver medlemslandene mulighed for at indføre strengere nationale krav end EU’s minimumsniveau, mens en forordning som udgangspunkt gælder direkte og ensartet i medlemslandene.
Ifølge fagforbundet risikerer man derfor at begrænse landenes muligheder for at gå længere i kampen mod arbejdskriminalitet, hvis reglerne udformes som en forordning.
“Et direktiv giver medlemslandene mulighed for at gå længere end minimumskravene. Det er afgørende, hvis vi skal bekæmpe arbejdskriminalitet og sikre fair konkurrence,” siger Claus von Elling.
Han advarer om, at kampen mod kriminalitet i forbindelse med offentlige udbud kan blive svækket, hvis landene mister muligheden for at stille skrappere krav.
Ny EU-virksomhedsform vækker yderligere bekymring
Samtidig peger fagforbundet på et andet forslag fra EU-Kommissionen: den nye virksomhedsform EU Inc.
Forslaget lægger blandt andet op til, at virksomheder kan vælge at etablere sig i det EU-land, de ønsker, og følge dette lands regler, selv om de udfører arbejde i et andet medlemsland.
Det Europæiske Bygnings- og Træarbejderforbund frygter, at modellen kan skabe nye muligheder for at omgå nationale tiltag mod arbejdskriminalitet.
Bekymringen handler især om risikoen for, at virksomheder kan udnytte forskelle mellem landenes regler og tilsyn til at undgå kontrol.
Det er fagforbundets vurdering af de mulige konsekvenser. Den konkrete betydning vil afhænge af, hvordan reglerne ender med at blive udformet og gennemført.
Nu ligger presset hos politikerne
Budskabet fra 3F og det europæiske fagforbund er, at arbejdskriminalitet kræver en indsats på flere niveauer.
I Danmark peger 3F på skærpede straffe og en permanent taskforce mod økonomisk kriminalitet. På europæisk niveau handler kampen blandt andet om reglerne for offentlige udbud, kontrol med underentreprenører og de kommende rammer for EU Inc.
Dermed står politikerne over for en vanskelig afvejning: Hvordan sikrer man virksomheder mulighed for at drive forretning på tværs af grænserne, samtidig med at reglerne ikke bliver udnyttet til lønfusk, skatteunddragelse og anden kriminalitet?
For 3F og det europæiske fagforbund er svaret klart: Myndighederne skal have stærkere redskaber, og EU-reglerne må ikke gøre det lettere for kriminelle at tjene penge på at omgå loven.
