Sent mandag aften udspillede der sig en aldeles alvorlig situation i internationalt farvand. En dansk militærhelikopter blev under en rutineoperation beskudt med såkaldte flares fra en russisk fregat. Det er en alvorlig eskalering af spændingerne mellem de to lande, men samtidig noget, vi skal vænne os til som »den nye normal«, fortæller en ekspert i et interview med Presse-fotos.dk.
Det var kort efter klokken 23 mandag aften, at Forsvaret udsendte en gruopvækkende pressemeddelelse.
Spændingerne mellem NATO-landene og Rusland havde nu taget endnu et markant nøk op ad eskaleringsstigen.
Et russisk krigsskib havde affyret to flares mod en dansk militærhelikopter, der var i gang med en rutinemæssig fotograferingsopgave af den russiske fregat.
Nu fortæller seniorforsker i udenrigspolitik og diplomati ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Flemming Splidsboel Hansen, hvad denne eskalering betyder.
(Artiklen fortsætter under billedet)
“Det var selvfølgelig overraskende, men samtidig også en udvikling, vi har set ske skridt for skridt igennem længere tid. Og vi har jo også tidligere set den her øgede risikovurdering fra PET om sabotage fra Rusland. Og nu går de så bare skridtet videre,” siger Flemming Splidsboel Hansen til Presse-fotos.dk.
Meget alvorlig eskalering af forholdet
Dermed understreger Flemming Splidsboel Hansen, at det er en voldsom hændelse, der rykker grænsen for de angreb og sabotagehandlinger, vi tidligere har set fra russisk side.
Det er en form for eskaleringsstige, hvor russerne i mange år har presset grænsen for, hvad de kan tillade sig at gøre for at lægge pres på NATO-landene. Og det fortsætter de med, påpeger han.
“Vi bevæger os i retning af noget, der er mere voldsomt og mere farligt. Russerne er villige til at gå længere. De er mere desperate og risikovillige. Samtidig føler de, at de kan slippe afsted med mere,” siger Flemming Splidboel Hansen.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Slipper afsted med det
Flemming Splidsboel Hansen peger i den forbindelse på, at Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, tirsdag har meldt ud, at den russiske ambassadør, Vladimir Barbin, er blevet indkaldt til en samtale.
“Men det har de gjort flere gange før. Det er ikke engang udenrigsministeren, der mødes med ham længere. Nu er det Udenrigsministeriets politiske direktør, Lotte Machon, der overleverer et budskab, og så tager Barbin bare hjem til ambassaden igen,” siger Flemming Splidsboel Hansen.
Det kan være svært for den danske regering at udforme konkrete konsekvenser for Rusland. Det kan russerne fornemme, og derfor føler de, at de kan slippe afsted med det.
“Derfor skal vi forvente, at der kommer flere af den slags hændelser. Vi vil også se, at Rusland vil gå endnu mere til stregen,” fortæller Flemming Splidsboel Hansen.
Han taler om et såkaldt mulighedsrum, som russerne har i sådanne situationer. Da de ikke møder konkrete konsekvenser, vil dette mulighedsrum kun blive større.
“Disse hændelser vil blive den nye normal. Nu taler vi om denne hændelse med den danske militærhelikopter i dag. I overmorgen kan det være en eller anden hændelse oppe i Finland,” siger Flemming Splidsboel Hansen.
Russerne oplever også, at deres “mulighedsrum” er blevet større, fordi de oplever, at amerikanerne ikke reagerer på samme måde, som de ville have gjort for fire år siden.
Der er også en større desperation
Flemming Splidsboel Hansen peger også på, at der er en anden årsag til, at vi ser en større eskalering af Ruslands handlinger.
“Russerne er gået fra at bruge den ’lille skruetrækker’ med en lille smule sabotage og små cyberangreb til at bruge den ’store skruetrækker’ med større sabotageaktioner og ravage. Det skyldes til dels, at russerne ser et større mulighedsrum.”
“Men det handler også om, at Rusland er blevet mere desperat og risikovilligt,” siger han.
Det skyldes blandt andet den fortsatte krig i Ukraine, hvor det stadig ikke går, som russerne kunne ønske sig.
“Derfor vil de gerne lægge pres på de lande, som støtter Ukraine,” siger Flemming Splidsboel Hansen.
Det spiller også ind i et større geopolitisk spil, der handler om regional indflydelse.
“Rusland vil jo gerne et sted hen, hvor de kan diktere, hvad der sker i dele af Østersøen, Østeuropa og Sortehavet. Landet tænker jo, at de er en stormagt, så det er naturligt, at de skal diktere de her ting.”
“Den selvforståelse betyder også, at Rusland ikke vil acceptere, at dansk militær kommer og tager billeder af og filmer deres militærskibe på den måde,” siger Flemming Splidsboel Hansen.
Det kom også til udtryk i den russiske ambassadørs udmelding tirsdag eftermiddag.
Her fortalte han, at en dansk militærhelikopter agerede “provokerende”, da en russisk fregat mandag affyrede såkaldte flares mod den, skriver Ritzau.
