Dronning Mary vækker lige nu opsigt i udlandet, og i den forbindelse kommer der en advarsel til hende. Det er særligt den danske dronnings ‘svage side,’ der bliver fremhævet
Den spanske protokol- og etiketteekspert María José Gómez Verdú mener, at dronning Marys ‘svageste punkt’ kan koste hende dyrt.
Det bliver nu fremhævet i udenlandske medier herunder det spandske medie Lecturas.
I den forbindelse kommer der en direkte advarsel til Mary.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Efter mere end 20 år i det danske kongehus, synes dronning Mary at være en stabil og nærmest fejlfri repræsentant.
Det er netop det, som María José Gómez Verdú mener, kan blive dronningens hæmsko.
“Den perfekte karakter, der gør hende så solid, kan også være hendes svageste punkt,” lyder det fra María José Gómez Verdú ifølge Lecturas.
Ifølge eksperten kan dronning Marys enorme selvkontrol være hendes akilleshæl, fordi det for den danske befolkning kan opfattes fjernt.
Derfor sender María José Gómez Verdú nu en advarsel til Mary om, at det kan ende med at koste hende dyrt, hvis hun ikke formår at vise den mere menneskelige side.
Eksperten påpeger blandt andet en sag, som efter hendes mening viser noget om dronnings selvkontrol.
For nogle år siden var paparazzibilleder og rygter i omløb om, at kong Frederik (dengang kronprins Frederik) havde overnattet hos en nær veninde i Madrid, mens Mary selv var på rejse i USA.
Her holdt dronningen ansigt og stod standhaftigt og afmålt ved sin mands side trods det store stormvejr.
