Et meget populært teleselskab oplyste fredag, at op mod 400.000 kunder var ramt efter en hændelse. Nu oplyser ministeren på området, at man følger udviklingen tæt.
Fredag aften oplyste teleselskabet 3 Danmark, at uvedkommende kan have haft adgang til op mod 400.000 kunders oplysninger.
Lisbeth Bech-Nielsen (SF), der er minister for samfundssikkerhed og beredskab, oplyser lørdag ifølge Ritzau, at hun følger de seneste cybersikkerhedshændelser tæt.
“Myndighederne er i tæt dialog med det relevante selskab,” siger hun efter problemerne hos 3 Danmark.
Det er helt konkret fornavn, efternavn og adresse, som de uvedkommende kan have haft adgang til.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Pressevagten ved teleselskabet oplyser lørdag ifølge Ritzau, at man endnu ikke ved, hvor mange privatkunder, der er ramt.
Videre lyder det, at uvedkommende ikke længere har adgang til oplysningerne. Det skyldes, at adgangen nu er blokeret.
Det er 3 Danmarks vurdering, at sikkerhedshændelsen med al sandsynlighed ikke indebærer en risiko for kunderne.
Ikke relateret til sikkerhedshuller
Onsdag blev der ifølge Ritzau fundet sikkerhedshuller i et af de mest udbredte programmeringssprog i verden.
Programmeringssproget står bag hjemmesider, webshops og portaler, der går under navnet PHP.
Flere hjemmesider blev derfor lukket ned, mens sikkerheden igen kom på fode.
3 Danmark understreger dog, at deres hændelse ikke har forbindelse til sikkerhedshullerne ved PHP.
Torsdag oplyste Dansk Industri, at der var minimum 28.000 danske hjemmeside, der ikke var blevet opdateret efter PHP-problemerne.
Ritzau skriver dog, at en nyere analyse viser, at det drejer sig om omkring 21.300 danske hjemmesider.
Lisbeth Bech-Nielsen mener, at der skal gøres mere for at hjælpe organisationer, myndigheder og virksomheder.
“Når Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande, skal sikkerheden følge med. Vi skal have cybersikkerhed op i et helt andet gear,” siger hun.
Interesserer du dig for politik? Meld dig ind vi debatgruppen på Facebook: https://www.facebook.com/groups/1221596540153888.

