Mistænkelig aktivitet: Hjemmesider går i sort på stribe

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Der er lige nu mistænkelig aktivitet – derfor bliver en række hjemmesider lukket ned.

Mystisk aktivitet har nu fået flere hjemmesider lukket ned.

Myndighederne tager ingen chancer og har grebet ind af sikkerhedshensyn.

Hvad der præcist foregår, er fortsat uvist, og myndighederne holder igen med oplysninger.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Sundheds- og Kirkeministeriets hjemmeside er blandt de ramte hjemmesider.
Se også
LIGE NU: Dansk parti lukker

En række myndigheders hjemmesider, der kører på samme hostingplatform, er lukket ned som forebyggende foranstaltning.

Det oplyser Styrelsen for Samfundssikkerhed i en pressemeddelelse.

Nedlukningen sker som “forebyggende foranstaltning på grund af mistænkelig aktivitet hos leverandøren”.

Den pågældende leverandør har orienteret de berørte organisationer, lyder det.

Ritzau har været i kontakt med Styrelsen for Samfundssikkerhed, der ikke ønsker at oplyse hvilke eller hvor mange hjemmesider, det drejer sig om.

Styrelsen vil heller ikke begrunde, hvorfor de ikke vil oplyse yderligere om sagen.

En gennemgang af ministeriernes hjemmesider, som Ritzau har lavet, viser, at fire ministeriers hjemmesider fredag aften er utilgængelige.

Det drejer sig om Sundheds- og Kirkeministeriet, Socialministeriet, Erhvervsministeriet samt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Det vides ikke, om hjemmesidernes utilgængelighed hænger sammen med nedlukningen, som styrelsen har meldt ud.

RITZAU

Annonce
Annonce
Annonce