Eleven blev slæbt ind i en bil og kørt til en afsidesliggende parkeringsplads.
Det er en voldsom sag, der ser dagens lys.
Og den har skabt røre, for en gymnasieelev blev tvunget ind i en bil i centrum af byen.
Men først skal vi starte ved det sociale medie Snapchat.
(Artiklen fortsætter under billedet)

For teenageren, som det hele drejer sig om, blev lokket i baghold af bagmændene på det sociale medie Snapchat.
For efter han havde bevæget sig hen til et møde, som han troede var noget helt andet, blev han lige pludselig “slynget over hovedet og kastet ind i en bil”.
Det skriver Sydsvenskan.
Personen var teenager og endte på bagsædet mellem to af mændene, hvor en af dem var maskeret.
Den maskerede mand skubbede hans hoved ned og sagde, at han ikke måtte se sig omkring, siger han i afhøringen.
Knap 15 minutter senere stoppede bilen på en parkeringsplads, hvor den kidnappede gymnasieelev blev slået og sparket.
Men det lykkedes ham altså at vride sig fri og løbe afsted, og den første bil, han løb ind i, viste sig at være en politibil, hvor han ifølge en af politibetjentene skreg: “Han var blevet kidnappet”, udtaler han i retten.
Lige efter ham kom to mænd løbende, der på et sprog, som betjenten ikke kunne forstå, råbte noget til gymnasieeleven, hvorefter gymnasieeleven forsøgte at tage kidnapningen tilbage og i stedet påstod, “at intet var sket”.
Efterforskningen har senere afsløret, at det var en del af en igangværende konflikt, og en af de fire mænd har blandt andet skrevet beskeder til en ukendt modtager med teksten: “Jeg har kidnappet nogen”.
I bilen fandt politiet desuden en elefanthue med DNA, der matcher to af mændene, samt et tørklæde med DNA fra den ene af dem.
Alle fire nægter sig skyldige og argumenterer for, at gymnasieeleven har sat sig ind i deres bil – helt frivilligt, samt at formålet med det hele blot var at løse konflikten.
Den historie køber byretten dog ikke og beskriver mændenes udsagn som: “ekstremt mærkelige eller endda usandsynlige.”
Retten lagde også vægt på, at to vidner virkede bange og vurderede, at de sandsynligvis huskede mere, end de fortalte.
Gymnasieeleven har også selv fortalt, at folk efter hændelsen forsøgte at få ham til at ændre sin historie.
De fire er dømt for kidnapning på Almbacksgatan i det centrale Malmø og vold på en parkeringsplads ved Katrinetorp af Byretten i Malmø.
Det blev til et års fængsel til hver af dem samt et erstatningskrav på samlet 40.000 svenske kroner til offeret.

