Toårig kæmper for livet efter familietragedie

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Tre personer er fortsat i kritisk tilstand efter trafikulykke

Et toårigt barn er blandt tre personer i kritisk tilstand efter en alvorlig trafikulykke fredag aften.

Tre personer er fortsat i kritisk tilstand efter en alvorlig trafikulykke mellem to biler – den ene med en campingvogn – på Vestre Skivevej nord for Kjeldbjerg i Midtjylland tidligere fredag aften.

(Artiklen forsætter efter billedet)

To er nu i stabil tilstand.

Det oplyste Midt- og Vestjyllands Politi fredag aften på meddelelsestjenesten Politi Update.

Den første melding lød på, at fire personer var i kritisk tilstand, og at en person var i behandlingskrævende tilstand.

Politiet oplyste samtidig, at begge biler og campingvognen var brændt ud efter ulykken.

De tilskadekomne er blevet bragt til tre forskellige sygehuse i Midt- og Østjylland.

I den ene bil befandt sig en 68-årig mand, en 44-årig kvinde og to børn på henholdsvis to og fire år. Det er manden, kvinden og det toårige barn, der er i kritisk tilstand. Det fireårige barn har ikke fået alvorlige skader.

Det oplyser Lars Even, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, tidligt lørdag morgen til Ritzau.

I den anden bil, der havde en campingvogn spændt efter sig, befandt sig en 70-årig mand og en 62-årig kvinde.

En bilinspektør har undersøgt ulykkesstedet.

En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Politiet kan tidligt lørdag morgen ikke oplyse nærmere om årsagen til ulykken.

Ulykkesstedet blev umiddelbart efter ulykken spærret af. Afspærringen er sidenhen blevet ophævet.

Se også
Alvorligt uheld: Flere i kritisk tilstand

Annonce
Annonce
Annonce