Hvordan påvirker politiske beslutninger vores trivsel, klima og natur – og ikke kun statskassen? Det skal en ny dansk regnemodel nu forsøge at give svar på.
Tænketanken WELA (Wellbeing Economy Lab) er gået i gang med at udvikle en ny trivselsøkonomisk regnemodel, der skal vise de samlede konsekvenser af politiske beslutninger for blandt andet trivsel, social sammenhængskraft, demokrati, sundhed, klima og natur.
Målet er at supplere de traditionelle økonomiske modeller, som i dag primært måler effekten på vækst, beskæftigelse og de offentlige finanser.
Ifølge WELA kan større samfundskriser hurtigt sprede sig fra ét område til et andet.
Det skirver tænketanken i en pressemeddelelse.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Et kollaps i fiskebestanden kan eksempelvis ikke alene koste arbejdspladser i fiskeriet, men også ramme boligmarkedet, lokale butikker og den samlede økonomi. På samme måde kan klimaforandringer, stigende ulighed eller geopolitiske konflikter få omfattende konsekvenser for samfundet.
“Med vores nye trivselsøkonomiske regnemodel vil vi kunne modellere, hvilke politikker der kan bidrage til et mere stabilt og fremtidssikret samfund,” siger WELA’s direktør, Mads Falkenfleth.
Den nye model skal for første gang forsøge at samle de økonomiske, sociale og miljømæssige effekter i ét samlet analyseværktøj.
Arbejdet kommer samtidig, som regeringen har varslet, at den vil nedsætte en ekspertkommission om trivselsøkonomi, der skal undersøge, hvordan blandt andet trivsel, klima og social sammenhængskraft kan få større betydning i den økonomiske politik.
Hos Københavns Universitet bliver initiativet mødt positivt.
Dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og professor i psykologi, Vibeke Koushede, peger på, at der er behov for nye måder at vurdere samfundets udvikling på, hvis Danmark skal kunne udvikle mere bæredygtige samfundsmodeller.
I dag findes der ifølge WELA ingen danske regnemodeller, som kan beregne konsekvenserne af ændringer i trivsel, social sammenhængskraft eller kollaps i økosystemer.
Netop den type modeller efterspørges i stigende grad internationalt. Flere finansministerier arbejder med lignende tanker, og også Coalition of Finance Ministers for Climate Action har peget på behovet for systemdynamiske modeller, der kan vise, hvordan økonomi, klima og sociale forhold påvirker hinanden over tid.
Den nye danske model udvikles i samarbejde med Østifterne og Bikubenfonden og bygger på internationale forskningsmodeller samt årtiers erfaring med at analysere komplekse samfundsforhold.
Hvis projektet lykkes, kan det på sigt give politikere et nyt redskab til at vurdere lovforslag ud fra langt flere parametre end blot de økonomiske konsekvenser – med ambitionen om også at måle effekten på menneskers livskvalitet, natur og samfundets samlede robusthed.
