En 64-årig mor har mistet livet foran sin mand og foran sin søn. Det er sket under en voldsom hændelse i et ganske almindeligt villakvarter. Nu fremstilles en 20-årig mand i et grundlovsforhør under anklage for at være skyld i morens død
En 20-årig mand sigtes for uagtsomt trafikdrab, efter en dødelig ulykke tirsdag aften hvor en bil kørte ind i et parcelhus.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Den 20-årige mand fremstilles i et grundlovsforhør ved Retten i Aarhus onsdag aften klokken 21.30.
Det skriver Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi på Politi Update.
– Han er sigtet efter straffelovens paragraf 241a omhandlende trafikdrab, lyder det.
Østjyllands Politi har natten og hele onsdag efterforsket sagen intensivt, og sagen er fortsat under efterforskning, oplyser anklagemyndigheden.
Tirsdag kort før midnat påkørte et køretøj, som politiet eftersatte, frontalt et hus på Hindøvænget i Tilst ved Aarhus.
En 64-årig mor blev efter ulykken erklæret død på stedet. Hun befandt sig i det hus, som bilen kørte ind i.

I alt befandt fire mænd sig i bilen, og de blev anholdt tirsdag aften.
Ingen af dem kom til skade.
De øvrige beboere i huset i Tilst kom heller ikke alvorligt til skade – der er tale om den 64-årige kvindes mand og deres fælles søn.
Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) blev gjort opmærksom på hændelsen klokken 00.26 natten til onsdag.
Myndigheden går ind i sager, hvor personer er afgået ved døden eller kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben.
Politiklagemyndigheden er i gang med at efterforske sagen. Myndigheden iværksætter efterforskning i sager, hvor en person er afgået ved døden eller kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben.
(Artiklen fortsætter under billedet)

I en skriftlig udtalelse til Ritzau onsdag udtrykker justitsminister Nicolai Wammen (S) sin medfølelse.
– Jeg er dybt berørt over den tragiske ulykke i Tilst sent i går aftes. Mine tanker går til den afdøde og de pårørende. Sagen er nu overgået til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, og jeg vil afvente deres arbejde, udtaler ministeren.
Billeder fra ulykkesstedet viser, at der er sat brædder op på det hus, bilen kørte ind i. Bilen er tilsyneladende blevet fjernet fra stedet.






