Minister vil undersøge forbud mod bønnekald: “Hører ikke hjemme i Danmark”

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Forud for onsdagens spørgetime i Folketinget midt på dagen, hvor statsminister Mette F. forventes at komme i krydsilden med opositionen, så melder minister Morten Bødskov (S) skarpt ud om nye tiltag på udlændinge området.

Udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov vil genoptage arbejdet med at undersøge, om bønnekald i det offentlige rum kan begrænses eller forbydes ved lov.

Det er tredje gang på fem år, at en socialdemokratisk minister sætter gang i en undersøgelse af mulighederne for et forbud.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto.
Se også
Vilde rygter i Socialdemokratiet: Er det Mette F.’s afløser?

Vil have juridisk afklaring

Undersøgelsen blev sat på pause i forbindelse med folketingsvalget, men nu ønsker ministeren at få arbejdet genoptaget.

I en skriftlig kommentar understreger Morten Bødskov, at han ikke mener, bønnekald hører hjemme i Danmark, og at regeringen ønsker at undersøge de juridiske muligheder for at regulere området.

Ifølge ministeren handler det om at være på forkant med udviklingen og få afklaret, hvilke muligheder lovgivningen giver.

Tredje S-minister på sagen

Debatten om bønnekald har været på den politiske dagsorden i flere år.

Først satte Mattias Tesfaye gang i en undersøgelse i 2020.

Senere genoptog Rasmus Stoklund arbejdet, men også den proces blev afbrudt af et folketingsvalg.

Nu forsøger Morten Bødskov at føre undersøgelsen videre.

Få klager i kommunerne

Selv om emnet har skabt politisk debat, tyder kommunernes tilbagemeldinger på, at omfanget er begrænset.

Sidste år bad ministeriet alle landets kommuner om at oplyse, om de havde modtaget klager over bønnekald eller højlydt bøn.

Af de 78 kommuner, der svarede, oplyste blot tre kommuner, at de havde modtaget klager.

Det drejede sig om København, Brøndby og Odense.

Vil handle før problemet vokser

Den tidligere minister Rasmus Stoklund har tidligere erkendt, at problemet aktuelt er begrænset, men argumenterede for, at det er nødvendigt at undersøge mulighederne på forhånd.

Regeringen ønsker derfor en juridisk afklaring af, om og hvordan bønnekald i det offentlige rum kan reguleres, før spørgsmålet eventuelt udvikler sig til et større politisk eller lokalt emne.

Der er endnu ikke meldt en tidsplan ud for, hvornår undersøgelsen forventes afsluttet.

Annonce
Annonce
Annonce